20.000 danskere får årligt en hjernerystelse. De fleste kommer sig uden mén, men
10-15 procent udvikler postcommotiosyndrom, som er en invaliderende tilstand. De hyppigste
symptomer er hovedpine, koncentrationsbesvær og depression. Flere studier har vist, at
patienterne har nedsat livskvalitet og i mindre grad er i stand til at arbejde eller
gennemføre en uddannelse. Unge får hyppigt hjernerystelse, og er en sårbar gruppe, da
det er en vigtig periode i livet i forhold til at etablere sig på arbejdsmarkedet og stifte
familie. Behandlingstilbuddene varierer fra kommune til kommune, og patienten er ofte
selv tovholder for behandlingsforløbet. Dette skyldes, at der mangler konsensus og viden
om tilstanden. En af årsagerne er, at postcommotiosyndrom er en kompleks tilstand, hvor
både biologien og psyken har betydning.
Formålet med mit ph.d.-studie er, gennem tre studier at opnå viden, som kan bruges til at
udvikle et evidensbaseret behandlingstilbud, som kan bruges i hele Danmark.
Dette opnås ved at belyse postcommotiosyndrom fra tre forskellige vinkler for at forstå
sammenspillet mellem de biologiske og psykologiske faktorer.
Dette vil jeg gøre ved at lave et laboratoriestudie, et interviewstudie samt et
epidemiologisk studie og delmålene er:
1) Undersøge sygdomsårsagen af postcommotiosyndrom ved at måle et protein fra
nerveceller (neurofilament light chain) og nedbrydningsprodukter fra aminosyren
tryptophan (’kynurenine pathway’) i blodet hos patienter med postcommotiosyndrom.
Dette kan potentielt bane vejen for bedre diagnostik og et medicinsk behandlingstilbud.
2) Undersøge hvilke elementer i en ny behandlingsstrategi udviklet på Hammel
Neurocenter og Afdeling for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, som
patienter fandt værdifulde i behandlingen af postcommotiosyndrom. Denne viden vil være
nyttig i videreudviklingen af behandlingsstrategien.
3) Undersøge langsigtede konsekvenser af postcommotiosyndrom i forhold til
arbejdsmarkedstilknytning samt identificere potentielle symptomer, som kan forudsige
udfaldet. Viden om symptomer, der kan forudsige patienter i risiko for ikke at være på
arbejdsmarkedet senere, kan bruges til at lave en målrettet behandling.
