Klik og se nyhedsbrevet i din browser, så får du billederne med!
 
Nyheder fra PsykInfo Midt // Oktober 2023
Kære læser,

Oktober har budt på både stormvejr og efterårsferie. Men særligt har den budt på rigtig mange besøg for PsykInfo Midt og vores EN AF OS-ambassadører. I denne udgave kan du læse mere om samarbejdet med politiet og se tre nye PsykInfo Talk-film. God fornøjelse.

Indhold
- Fuld udrykning på politisamarbejdet
- 3 nye film med ungefokus
- EN AF OS har fået ny hjemmeside
- Temaaftener i November
- Nyheder fra vores sociale medier
 
 
Politisamarbejdet
 

Fuld udrykning på politisamarbejdet

Gennem de seneste uger har vores politibesøg taget fart. Sammen med EN AF OS-ambassadører har vi bl.a. besøgt de udkørende betjente hos Østjyllands Politi, borgerekspeditionen og fængselspersonalet ved Enner Mark Fængsel. I Viborg har vi deltaget i lokalrådsmøde, hvor der håndteres overgange mellem bosted og psykiatri hjulpet på vej af politi.

Fælles fokus
Alle besøgene har et fælles fokus: nemlig hvordan man bliver mødt i krise, når man er psykisk syg. Besøgene er hver gang en berigende oplevelse for alle parter og har stor betydning. For hvordan det føles at være den psykisk sårbare person på den anden side, er ikke en viden, politiet automatisk tilegener sig på uddannelsen.  

- Politiet har selvfølgelig til opgave at tage vare på kriminelle, men de føler sig ofte ikke klædt på til at møde personer med psykiatriske diagnoser og savner input til hvad, man kan gøre uden at sætte sig i en farlig situation. Den viden kommer vi bl.a. med, siger Lise Lundsgaard Konshøj, konsulent i PsykInfo Midt.

Når ambassadørerne fortæller om deres personlige opleveser, får politiet bedre indsigt i hvorår, kommunikationen fungerer godt og mindre godt. Ambassadørerne fortæller også om hvordan, det virker på dem, når en betjent siger eller gør noget på en bestemt måde. Derfor stiller vi skarpt på hvad, betjentene kan gøre helt konkret med de midler, der er til rådighed.

Konflikt kan afhjælpes med bedre kommunikation
 
Små forskelle med stor betydning
Nogen gange er det helt simple greb, der skal til; f.eks. at tilbyde borgeren at høre musik, eller spørge om der skal skrues op eller ned for varmen.

I Enner Mark Fængsel er der fokus på kommunikationen i tilspidsede situationer. Sammen med fængselspersonalet taler vi om, hvordan kommunikation er et redskab. Ambassadørerne fortæller, hvad det gør ved dem f.eks. at komme i tvang, og hvordan det kan opleves, når man har en personlighedsforstyrrelse eller PTSD.

For at hjælpe politiet med helt konkrete redskaber, har vi udviklet prototypen på en mini-udgave af "sansekassen", der allerede er taget i brug i Psykiatrien og Akutmodtagelserne. Den er nu på vej i testfase.

Et møde der giver håb
"I ser det kun, når det går skidt", siger en ambassadør på et af besøgene. Ambassadørerne giver politiet et billede af håb, da besøgene også vidner om, at det kan gå godt igen - at de er alt muligt andet end det, politiet oplever i de vanskelige situationer.

Vi bliver taget rigtig godt imod, og politiet er særligt glade for at få muligheden for at stille de spørgsmål, de ellers ikke får mulighed for.
 

PsykInfo Talk - 3 film om unge og mistrivsel

PsykInfo Talk har netop udviklet en filmserie med fokus på unge. I de tre film undersøger vi fra forskellige vinkler, hvorfor så mange unge i Danmark har det svært - og hvad der kan gøres ved det.

film: forskning om unges mistrivsel
I den første film dykker vi ned i forskningen på området, der kan være med til at forklare, hvorfor så mange danske unge har det svært pt. Det gør vi sammen med lederen af Dansk Ungdomsforskning, Naomi Katznelson, samt seniorforsker i folkesundhed, Finn Breinholt Larsen.
Film: unge, uddannelse og mistrivsel
Den anden i serien handler om unge, der er i gang med en uddannelse. Vi har en ung studerende, Sofie, med i studiet sammen med Pernille Slipsager Jørgensen, psykolog fra Studenterrådgivningen i Aarhus.
Her hører vi, at rigtig mange unge har det svært på studiet, men at der er mulighed for god hjælp.
Film om unge og mistrivsel, om at finde sin plads i livet
Den sidste i serien handler om den indsats, der er for at støtte de unge og hjælpe dem videre, når de får det rigtig svært. Mange unge, der ikke får en uddannelse eller kommer i gang på arbejdsmarkedet, kan have store udfordringer. Derfor kigger vi på, hvad der kan hjælpe unge, der har en psykiatrisk diagnose.
Temaaftener i November
 

Kom med til årets sidste temaaftener

Vi træder ind i efterårets sidste måned, der byder på hele seks temaaftener. Tøv ikke med at melde dig til, for der er rift om billetterne!

Den 15. november på biblioteket i Rønde kan du f.eks. blive klogere på livet med skizofreni. I Danmark lever ca. 40.000 mennesker med diagnosen skizofreni - heraf lidt flere mænd end kvinder. Mange tror, skizofreni er en kronisk sygdom for resten af livet, men ca. 20% kommer sig fuldstændigt.

Kom og hør når læge Frederik Ahlers og EN AF OS-ambassadør Marianne Graversen fortæller fra både et personligt og et fagligt perspektiv. Se hele efterårsprogrammet på Psykiatriens hjemmeside.
 
Køb billetter
 
EN AF OS har fået ny hjemmeside
 

EN AF OS har fået ny hjemmeside

Har du set den fine nye hjemmeside?
Her finder du bl.a. fortællinger om livet med psykisk sygdom, historier fra vores EN AF OS-ambassadører, arrangementer og værktøjer, der kan være med til at nedbryde tabuer om psykisk sygdom.

Tjek den ud
 
Nyheder fra vores sociale medier

Når drømme viger for virkeligheden

 
Lulu fortæller om når drømme viger for virkeligheden
 
Lulu har haft et turbulent ungdomsliv. Hun havde en drøm om en almindelig ungdom, men livet tog en anden drejning. Læs hele interviewet på Psykiatriens hjemmeside.
 
Se opslaget her
 

En hjælpende hånd til unge i nød

 
Medarbejdere fra Enhed for Unge med Depression
 
Læs om Enhed for Unge med Despression der f.eks. tilbyder terapiforløb, der hjælper unge med at lære at håndtere deres følelser mere konstruktivt.
 
Se opslaget her
 
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side   Link til YouTube-profil  
 
 Send til en ven
 
Send mailen videre til én, der kunne have glæde af den
Region Midtjyllands psykiatriske
informationscenter