DEFACTUM

DEFACTUM

Research

Aarhus, Middle Jutland 7,752 followers

Forsknings- og konsulenthus for social, sundhed & arbejdsmarked

About us

@DEFACTUM er et forsknings- og konsulenthus i @regionmidtjylland, som beskæftiger sig med områderne #social #sundhed og #arbejdsmarkedet. Vi arbejder for at forbedre den offentlige #velfærdssektor ved udvikling af anvendelsesorienteret viden og individuelt tilpassede indsatser til gavn for #borgerne.

Website
http://www.DEFACTUM.dk/
Industry
Research
Company size
51-200 employees
Headquarters
Aarhus, Middle Jutland
Type
Nonprofit

Locations

Employees at DEFACTUM

Updates

  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    - Vi skal have et særligt øje på mænd med psykisk sygdom og manglende relationer. De er nemlig i risiko for at gå bort for tidligt. Sådan lyder konklusionen fra ph.d.-studerende Lisbeth Mølgaard Laustsen, DEFACTUM og KEA, Aarhus Universitetshospital, efter at hun har undersøgt samspillet mellem psykiske lidelser og sociale relationer holdt op mod dødelighed.   - Generelt er der overdødelighed forbundet med både psykisk sygdom, ensomhed og social isolation. Men det som springer i øjnene, er jo, at mændene træder så tydeligt frem. Er du mand med psykisk sygdom og samtidig ensom, er den gennemsnitlige dødelighed markant højere end forventet, hvilket ikke på samme måde er tilfældet hos kvinder med psykisk sygdom og samme sociale udfordringer, tilføjer Lisbeth, som slutter af hvor hun startede:  - Derfor skal vi altså holde øje med de mænd – også når vi tilrettelægger indsatser i psykiatrien.    Du kan læse mere om projektet på DEFACTUMs hjemmeside: https://lnkd.in/d7SS-E8S   #psykiatri #mænd #ensomhed #socialerelationer   

    • No alternative text description for this image
  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    - Sundhedsinterventioner skaber først forandringer i sundhedsvæsenet, når de bliver brugt. Derfor er implementeringsforskning vigtig, og netop på det område er Danielle Mazza AM FAHMS en yderst kompetent ekspert, som jeg glæder mig til at høre og lære af, fortæller Gitte Valentin, der er med i forskningsnetværket for ”Komplekse interventioner i primærsektoren”. Den 28-05-2024, kl. 13-14.30 inviterer forskningsnetværket Danielle Mazza til Aarhus Universitet for at dele erfaringer om samskabelse af implementeringsstøtte til indsatser i almen praksis. Samtidig vil hun fortælle om sit arbejde med at etablere en 'koalition’, der skal støtte politiske ændringer inden for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed. Arrangørerne er Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus, Health - Aarhus University, Steno Diabetes Center Aarhus og DEFACTUM. Deltag gratis. Tilmed dig senest 22-05-2024 af hensyn til forplejning på: https://lnkd.in/d5PkJecf #intervention #implementering #sundpol #sundhed #dkforsk

    • No alternative text description for this image
  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    Langt de fleste kræftpatienter er motiveret for at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter endt kræftforløb. Forskningen viser dog, at motivationen ikke står mål med, hvor mange der reelt vender tilbage. -Vi kan se af vores forskning, at kun 64 procent af de danske kræftpatienter er tilbage på arbejde et år efter diagnosticering, og det er egentligt lidt overraskende, når vi ved fra tidligere forskning, at motivationen til netop at genoptage sit job, er stor, lyder det fra seniorforsker Pernille Pedersen. Det, som også fremgår af forskningen er, at for patienter med kræft i lunge, tarm, blod og maveregionen er det noget sværere at komme tilbage. -Vi kan se det for visse kræfttyper bliver svært at komme retur til arbejdsmarkedet. Hvad årsagen er til det, ved vi endnu ikke, afslutter hun. Du kan læse mere om forskningen på DEFACTUMs hjemmeside: https://lnkd.in/dE9g-Vsj #canser #kræft #arbejdsmarkedet #sundpol

    • No alternative text description for this image
  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    - Vores øgede udgifter til den stigende demografi af ældre borgere - samtidig med at vi ikke nødvendigvis har de hænder, der skal til – det gør, at vi hele tiden er nødt til at kigge på, hvilke løsninger vi kan indføre for at imødekomme den her udfordring. Sådan forklarer Otto Junge Ohrt, hvorfor City of Aarhus er er en del af Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning. En grundsten i samarbejdet er netop praksisnære behov. - De projekter, vi arbejder med, de udspringer fra, hvad det er for nogle behov, der er hos praktikerne, fortæller programleder Lisa Gregersen Østergaard og understreger, at projekterne ofte også udspringer af borgernes behov for sammenhængende forløb i rehabilitering. - Noget af det vi kan se, som fylder rigtig meget lige nu, og som også er stigende er, ulighed i sundhed. Og det er både socialt og geografisk. Nu er vi jo en kommune, der ligger vestpå, påpeger Anette Ørbæk Andersen, som ser en stor forskel i, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune's borgere profiterer af rehabilitering. Derfor deltager Ringkøbing-Skjern og Aarhus Kommune i Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning (SPR) - et samarbejde med Region Midtjylland, MarselisborgCentret, VIA University College og Health - Aarhus University. Forskerne er tilknyttet netop de to forskningsinstitutioner samt DEFACTUM under Human First, og konstellationen har borgerne for øje. - Sammen kan vi skabe forskning, der gør en forskel for personer, der har brug for rehabilitering, vurderer Thomas Maribo. Mere om tankerne bag Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning i videoen nedenfor eller på vores hjemmeside: https://lnkd.in/dPhM7REe #rehabilitering #dkforsk #ulighed #sundpol #sundhed #PraksisnærRehabiliteringsforskning #HumanFirst Dorthe Sørensen

  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    - Min ambition i forskningsrådet er at få forskningsbrillerne til at stille skarpt på psykiatrien som organisation. Måden vi organiserer vores psykiatriske tilbud på lokalt såvel som i et samlet sundhedsvæsen, har en kæmpe betydning for den ydelse patienterne får, fortæller Morten Deleuran Terkildsen 谭可深, der netop er blevet medlem af det nystiftede forskningsråd for Psykiatrien. Rådets formål er at skabe længere og bedre liv til flere med psykisk sygdom. Og stigende belastning og overdødelighed blandt patienter med psykisk sygdom viser, at der er et stort behov for ny viden og bedre behandlingstilbud i sundhedsvæsenet. Morten Deleuran Terkildsen mener, at han som antropolog med baggrund i folkesundhed har et særligt bidrag i forskningsrådet: - Fra min position er vigtigt at anerkende at implementering ikke er noget udenfor forskningen, men noget vi også forsker i særskilt og tænker ind helt fra starten, når vi slår de første streger i forskningsideerne på tegnebordet. Den diskussion er vigtig i et bredt plenum, og rådet er et glimrende sted. Morten Deleuran Therkildsen har i gennem en årrække har arbejdet tæt med Lisbeth Uhrskov for at udbygge forskningen i Retspsykiatrien, og han ser frem til at bruge erfaringerne til at understøtte både klinisk forskning og grundforskning. - Psykiatriens forskning spænder fra grundforskningen over regionens hospitaler og helt ind til den kliniknære forskning, som er tæt på patienterne og personalets konkrete dagligdag. Det er vigtigt, at er en sammenhæng over hele linjen og mellem de mange gode projekter, som allerede kører eller skal køre i fremtiden. Jeg tænker forskningsrådet kan spille en aktiv rolle i at understøtte den proces.   Mere om forskningsrådet og forskningsstrategien her: https://lnkd.in/gKF_5pFA #psykiatri #retspsykiatri #forskningsråd #dkforsk

    • No alternative text description for this image
  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    - Det er nok ikke tilfældigt, at den her longevity-klinik ligger i Hellerup og ikke i Rødbyhavn, fortæller Gitte Valentin i Videnskab.dk's artikel om klinikken Aetas, der tilbyder »sundhedsoptimering« til dem, som har råd. Det er netop den gruppe, der lever sundt, er bedst til at tage nye videnskabelige råd til sig. - De her nye muligheder for forebyggelse og behandling, som kommer med ny forskning i lang levetid, er endnu ikke en del af det offentlige system, og det betyder, at du skal have penge op af lommen for at kunne benytte dig af dem, fortsætter Gitte Valentin, der mener, at det nye fokus på det lange liv kan øge social ulighed inden for sundhed. En filosof bakker hende op: https://lnkd.in/dTHK2-4C #ulighed #sundpol #sundhed #longevity

    ‘Longevity-bølgen’: Er den her klinik et tegn på fremtidens »ulige« adgang til sundhed?

    ‘Longevity-bølgen’: Er den her klinik et tegn på fremtidens »ulige« adgang til sundhed?

    videnskab.dk

  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    - Patientrapporterede data (PRO) og data rapporteret af sundhedsfaglige medarbejdere har afgørende betydning for borgernes forløb i sundhedsvæsenet. De data giver os nemlig en nødvendig og værdifuld viden om den kommunale praksis. Det er ordene fra faglig leder og seniorkonsulent Hanne Søndergaard, der sammen med Udviklingschef Henriette Qvist står bag dagens blogindlæg i Kommunal Sundhed. - Og når vi slår så stort et slag for de data, så er det netop fordi, de bidrager til kvalitetsudvikling, monitorering, ledelsesinformation og forskning. Arbejdet med strukturerede og valide data er et langt, sejt træk, der kræver en solid ledelsesmæssig forankring og bevidste strategier.   Læs mere om kommunale data, og hvad der skal til, hvis vi skal lykkes: https://lnkd.in/dkNhNeGY #data #sundpol

    Kommunale sundhedsdata gør en forskel for borgeren

    Kommunale sundhedsdata gør en forskel for borgeren

    https://kommunalsundhed.dk

  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    18,1 % af borgerne i almene boligområder vurderer, at de har et dårligt helbred, mens tallet er nede 9,6 % i andre boligformer. - Det skyldes i store træk, at befolkningen er sammensat på en anden måde. Almene boligområder tiltrækker andre beboere i nogle vanskeligere livssituationer end hele befolkningen. Og de kommer med nogle større udfordringer, som også afspejler sig i deres sundhedstilstand, fortæller Jes Bak Sørensen. KL og Danmarks Almene Boliger har offentliggjort et udspil til forebyggelse og behandling, så det nære sundhedsvæsen kommer tættere på mennesker, der har brug for hjælp til de mest udbredte sygdomme. Ofte pga. social ulighed i sundhed. I TV MIDTVEST's seneste nyhedsudsendelse kan du se, hvordan Lemvig Kommune forsøger at løse udfordringerne: https://lnkd.in/dy7dmMH5 #Ulighed #sundpol #sundhed #almenbolig #SocialUlighedISundhed

    19:30 - 22. apr 2024 | TV MIDTVEST

    19:30 - 22. apr 2024 | TV MIDTVEST

    tvmidtvest.dk

  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    -Ja, der er en betydelig social ulighed i sundhed i Danmark. Den sociale ulighed i sundhed opstår dog ikke primært i sundhedsvæsenet, men sundhedsvæsnet kan bidrage til at reducere konsekvenserne af social ulighed i sundhed, lyder det fra forsker Jes Bak Sørensen, DEFACTUM og AIAS, Aarhus University, som fortsætter: -I Danmark har vi lovbestemt let og lige adgang til sundhedsvæsnet, men der er stor forskel på, om vi forstår det som adgang til behandling eller adgang til gevinst af behandling. Hvis vi ønsker lige gevinst af behandling, så er vi nødt til at behandle folk forskelligt. Jes Bak Sørensen deltager i en debat med overskriften ’Ret og retfærdighed i et presset sundhedsvæsen’ til #Forskningens Døgn 2024. I debatten vil Jes Bak Sørensen have fokus på den sociale ulighed der eksisterer i sundhedsvæsnet, og at social ulighed er noget vi som samfund vælger ikke at gøre noget ved.   Debatten foregår den 24. april i Stakladen, Mødelokale 1, Aarhus Universitet kl. 16.00. Kom og vær med.   #ulighedisundhed #sundpol #forskningensdøgn

    • No alternative text description for this image
  • View organization page for DEFACTUM, graphic

    7,752 followers

    -Der er som sagt en række udfordringer forbundet med både adgang, integration og analyse af sundhedsdata på tværs af de europæiske lande, fordi vi skal sikre en tryghed og sikkerhed for de borgere eller patienter vi deler data omkring. Derfor bliver jeg også ofte spurgt om, hvorfor vi overhovedet skal dele de her data med hinanden, lyder det fra seniorforsker Lotte Groth Jensen, DEFACTUM, som kan berette om, at vi jo i Danmark har lang tradition for at bruge data indsamlet i sundhedsvæsnet til både diagnostik, behandling, kvalitetsudvikling og forskning. - Og det er vigtigt, at vi tør og har tillid til at dele de data med hinanden. Både for at hjælpe hinanden ved sygdom, men også fordi data gør os klogere, fortsætter hun.   Lotte Groth Jensen deltager på et konsortiummøde i #Berlin for forskningsprojektet #IDERHA, hvor hun sammen med seniorforsker Morten Deleuran Terkildsen 谭可深, DEFACTUM og forskningsassistent Rasmus Mølgaard Hansen, DEFACTUM præsenterer og drøfter de første resultater af deres arbejde med at grave sig ned i den lovgivning, som er for de europæiske lande på det her område. -Der er ingen tvivl om, at det her skaber debat. Vi skal stadig kunne sikre borgerne og patienterne en tryghed ved brugen af deres data – også når vi udvider det datarum vi bevæger os rundt i. Og så er der ingen af os som kender dagen i morgen. Hvilke muligheder har vi for brug af data om fem eller ti år?, afslutter hun. IDERHA er et af de første forskningsprojekter finansieret gennem The Innovative Health Initiative (IHI), et offentlig-privat partnerskab mellem Den Europæiske Union og europæiske life science-industrier. Konsortiet, består af akademiske institutioner, industri partner, sundhedsmyndigheder, klinikere og patientrepræsentanter og adresserer udfordringerne ved at få adgang til, integrere og analysere sundhedsdata for at maksimere deres værdi for patientpleje og forskning.   Følg DEFACTUMs del af arbejdet, mens projektet skrider frem på: https://lnkd.in/gf9m8QFF #IDERHA #Sundhedsdata #Datadeling #GDPR

    • No alternative text description for this image

Affiliated pages

Similar pages

Browse jobs