Igen i år kan du møde PsykInfo Midt og EN AF OS på Smukfest. De åbner op for snakken om unges trivsel og psykisk sundhed – på festivalpladsen og på Smukfests største campingområde KærligHeden.
PsykInfos tilstedeværelse på festivalen er resultatet af et samarbejde, vi har indgået med Smukfest. Vi er med til at gøre festivalen mere rummelig med plads til alle.
En vigtig samtale med de unge
Der er en alarmerende tendens med stigende mistrivsel og ensomhed blandt unge. De jagter succes og perfektion og føler et stigende pres fra omverdenen.
- Det er så vigtigt med forebyggende indsatser, der kan adressere de unges udfordringer og fremme ungdommens mentale sundhed og trivsel, fortæller Jesper Dessau, der er konsulent i PsykInfo Midt.
Mød EN AF OS-ambassadører
På festivalen kan du møde EN AF OS-ambassadører, der kender alt til psykisk mistrivsel. De bringer deres egne erfaringer i spil. Det kommer bl.a. til at ske på vores stand “Smuk som du er”, når vores ambassadører deltager i forskellige samtaler, spil og aktiviteter med gæsterne. Ønsket er at fremme den åbne dialog og bryde tabuer om mistrivsel og psykiske udfordringer.
|