Jacob Liljehult, Stig Molsted, Thomas Christensen, Tom Møller & Dorthe Overgaard. 2022.

Patienter med minor stroke eller transitorisk iskæmisk attack oplever ændringer som konkrete i form af persisterende symptomer og abstrakte i form af bekymringer og usikkerhed om fremtiden.

I et kvalitativt studie har forskere undersøgt hverdagslivet hos patienter, der udskrives til eget hjem efter minor stroke eller transitorisk iskæmisk attack. Nærmere er fokus på oplevelse af sundhed og tanker om sundhedsadfærd med association til deres overordnede oplevelse af at vende tilbage til et hverdagsliv med eventuelle sequelae.

Studiets resultater viser, at deltagerne relaterede sundhed og adfærd til bekymring om fremtidsmuligheder ud fra deres oplevelser af indgribende ændringer i livsvilkår. Selvom nogen fandt det muligt at genoptage hverdagslivet inden for nogle uger, blev de i stigende omfang bevidste om, at mindre kognitive deficit, besvær med planlægning, multitasking, hukommelse og fatigue påvirkede deres opfattelse af sundhed og adfærdsmønstre. Behovet for social og professional støtte skulle balanceres i forhold til ønsket om uafhængighed. 

Læs mere: Mastering Health Following Minor Stroke—A Qualitative Explorative Study - ClinicalKey (statsbiblioteket.dk) (kræver adgang)