Psykiatrien i Region Midtjylland

Rikke Jørgensen har altid vidst, at hun gerne ville forske. Allerede på sygeplejestudiet blev interessen vakt. – Da jeg var i klinik som sygeplejestuderende, syntes jeg, at psykiatrien var det sværeste sted at få greb om – hvad er det egentlig, man gør her? Jeg blev udfordret, for der var ikke nogen hurtige løsninger eller klare svar, siger hun. Hun er ny sygeplejefaglig professor og repræsenterer en ny generation af sygeplejeforskere, der forbinder klinisk erfaring med forskningsbaseret indsigt. – Den største udfordring for psykiatrisk sygepleje er, at vi skal arbejde mere forskningsbaseret – det handler om at kombinere erfaring med evidens og patienternes præferencer, så vi kan udvikle praksis i takt med ny viden, fortæller Rikke. Rikkes forskning tager udgangspunkt i praksis. I de udfordringer, patienter og personale møder i hverdagen. Hun arbejder med interventionsforskning, hvor ny viden omsættes til handling.    – Jeg har altid været optaget af, hvordan vi kan få patienternes erfaringer i spil – så vi ikke er dem, der fylder rummet ud, men giver plads til, at deres stemme kommer frem  For Rikke handler fremtiden om at bygge bro mellem forskning, faglighed og praksis og styrke sygeplejerskers rolle i udviklingen i psykiatrien.    – Den kompleksitet, vi møder hos patienterne i dag, kræver, at vi forstår både det relationelle og det evidensbaserede. Vi skal bygge bro mellem omsorg og viden.

Hvordan skaber vi nye faglige behandlingstilbud til patienter med både somatiske og psykiatriske lidelser? Det spørgsmål samlede fagfolk fra hele Region Midtjylland den 17. november, hvor vi tog de første skridt i en proces, der skal styrke behandlingen på tværs af psykiatri og somatik. Dagen gav ikke én enkel løsning – men et stærkt fælles afsæt. Vi fik et klarere billede af de muligheder, der allerede findes, både internationalt og i Region Midtjylland, og en fornemmelse af, hvordan vi sammen kan udvikle nye og bedre tilbud til borgerne. To internationale eksperter satte en vigtig ramme for dialogen:  🔹 Professor Andreas Roepstorff, Aarhus Institute of Advanced Studies, gav et skarpt blik på de kulturelle og kognitive barrierer, der udfordrer integrationen – og inspirerede os til at tænke anderledes om samarbejde og faglig forståelse. 🔹 Professor emeritus Michael Sharpe, Oxford University og President i European Association of Psychosomatic Medicine (EAPM), delte internationale erfaringer med integrated care og viste, hvordan konsekvent, tværfagligt arbejde kan skabe bedre resultater for patienter. Tre refleksioner, der stod tydeligt frem:  🔹 Kulturarbejde er nøglen.  Det handler ikke kun om strukturændringer, men om den måde vi arbejder, samarbejder og forstår hinanden på. 🔹 Der findes mange stærke erfaringer – både internationalt og i Region Midtjylland.  På dagen fik vi et overblik over de mange eksisterende tiltag og erfaringer, som kan bringes aktivt i spil i den videre proces. 🔹 Borgerne skal være medskabere.  I workshops om børn og unge, digitalisering, sygdomsmekanismer og komorbiditet stod det klart, at nye løsninger kun lykkes, når borger- og pårørendeperspektivet indgår tidligt og reelt. Symposiet efterlod os med både energi, eftertanke og et styrket billede af de mange muligheder, vi har for at skabe bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud på tværs. #psykiatri #somatik #integration

Seks forskere fra Psykiatrien i Region Midtjylland modtager tilsammen 29,6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond! Vi er stolte af at kunne dele, at seks af vores dygtige forskere har opnået flotte bevillinger til projekter, der på hver deres måde kan få stor betydning for mennesker med psykiske lidelser. Bevillingerne gør det muligt at styrke den kliniske praksis, udvikle nye behandlingsformer og skabe ny viden om nogle af psykiatriens mest komplekse sygdomsområder. Professor Søren Dinesen Østergaard projekt undersøger om eksisterende lægemidler, som er udviklet til andre sygdomme, kan genanvendes som effektiv behandling mod depression. Lektor og forskningskoordinator Pernille Kølbæk undersøger, hvordan behandlingen af nyopstået diabetes kan optimeres hos patienter med skizofreni, bipolar lidelse og depression. Lektor Ole Köhler-Forsberg laver verdens første kliniske undersøgelse af både sukker- og ketonstofskiftet i hjernen hos mennesker med skizofreni – før og efter antipsykotisk behandling. Ph.d. og forskningsstatistiker Kazi Ishtiak Ahmed undersøger, hvordan medicin til personer med alvorlige psykiske sygdomme som skizofreni, bipolar lidelse og depression påvirker risikoen for fysiske sygdomme som diabetes og hjertekarsygdom. Lektor Katherine Musliner afdækker genetiske og miljømæssige risikofaktorer for samtidig spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelse. Afdelingslæge Jean-Christophe Phillippe G. Debost og forskningskollega Xiaoqin Liu undersøger i et nordisk registerstudie, om brugen af antipsykotika ved borderline personlighedsforstyrrelse skyldes klinisk effekt eller forskellig national praksis. Stort tillykke med de flotte bevillinger. Vi glæder os til at følge jeres vigtige arbejde og de resultater, der kommer patienter og psykiatrien til gavn. #psykiatri #dkforsk #psykisksygdom

AI-chatbots som ChatGPT er på rekordtid blevet en del af hverdagen for millioner. De kan være nyttige og fascinerende – men de kan også have en mørkere side. Professor Søren Dinesen Østergaard advarer: – AI-Chatbots har en tendens til at bekræfte de idéer, man selv bringer ind i samtalen. Hvis de tanker i forvejen er på vej ud ad en tangent, kan man – som konsekvens af den konstante bekræftelse – glide længere og længere væk fra virkeligheden, siger han. Der er allerede rapporteret om tilfælde, hvor AI-chatbots har været knyttet til udvikling af vrangforestillinger og maniske episoder – nogle med meget alvorlige konsekvenser.  – Jeg har bemærket, at mange af vrangforestillingerne har et klart grandiost element – altså megalomani. Medierne rapporterer f.eks. om folk, der har udviklet en tro på at have guddommelige evner, at have fået geniale forretningsidéer, at kunne løse verdens klimaudfordringer osv. – alt sammen uden det mindste hold i virkeligheden. Andre vrangforestillinger er af paranoid karakter - og det er her man har set de mest alvorlige konsekvenser.  Søren Dinesen Østergaard påpeger, at man endnu ikke kan tale om en årsagssammenhæng. Ville de berørte personer måske have udviklet vrangforestillinger uden deres interaktion med en AI-Chatbot? Det er et åbent spørgsmål, og derfor er der nu et arbejde, der skal gøres, der kalder på mere forskning. #dkforsk #AI #psykiatri

Masser af faglighed og energi til Psykiatriens Forskningsdag! 🧠 Den 11. november samledes en lang række forskere, fagfolk og andre med interesse for psykiatrisk forskning til en inspirerende og lærerig dag. Her delte forskerne nye resultater og perspektiver på alt fra søvn og døgnrytme til, hvordan unge med arvelig sårbarhed for psykisk sygdom bearbejder lydindtryk. De to keynoteoplæg bidrog med hver deres stærke perspektiv på psykiatrisk behandling og udvikling. Først delte professor, ph.d. og forskningsleder Pia Jeppesen indsigter fra arbejdet med Mind My Mind-studiet, som undersøger effekten af en metode, der kan støtte unge med forskellige typer følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer. Senere tog DMSc, ph.d. og forskningsleder Louise Birkedal Glenthøj deltagerne med ind i den nyeste forskning i virtual reality som supplement til behandling af skizofreni. Oplæggene blev suppleret af to postervandringer. Her fik de fremmødte mulighed for at studere de mange postere og stille spørgsmål til forskerne bag. Til sidst blev forskerne bag årets to bedste oplæg og postere hædret for deres indsatser. En stor tak til alle, der bidrager til psykiatrisk forskning. #psykiatri #forskning 

Hver nat arbejder en algoritme i baggrunden af den elektroniske patientjournal. Den gennemgår data og vurderer, hvilke patienter der er i risiko for at blive bæltefikseret – så personalet kan gribe ind, før situationen eskalerer. Bag algoritmen står speciallæge og ph.d. Andreas Aalkjær Danielsen fra Afdeling for Psykoser. Han har kombineret sin baggrund i datalogi og psykiatri for at udvikle et værktøj, der kan støtte klinikerne i deres vurderinger og være med til at forebygge tvang. – Den her teknologi forstår ikke den verden, den bevæger sig i. Men den kan hjælpe os med at opdage mønstre tidligere – og bruge vores kliniske blik mere præcist, fortæller Andreas. Algoritmen er nu klar til implementering i hele Psykiatrien i Region Midtjylland, hvor den skal fungere som beslutningsstøtte for personalet og forhåbentlig være med til at nedbringe brugen af tvang. – Det nye bliver, at klinikerne hver morgen kan se SaFe-patienterne direkte i EPJ og hurtigt orientere sig om, hvem der kræver særlig opmærksomhed. Det er et konkret værktøj, der kan bruges her og nu, siger Andreas. Forskerne vil følge nøje med i, hvordan algoritmen bliver brugt i praksis og om den faktisk kan bidrage til at reducere brugen af tvang. – Fremtiden ligger åben. Jeg tror, vi vil se mange flere eksempler på teknologi, der kan hjælpe os med at opdage mønstre tidligere. Men teknologien skal aldrig erstatte den menneskelige vurdering. Den skal gøre os bedre til det, vi allerede gør, siger han. #dkforsk #maskinlæring #AI #forebyggelse

Hvordan laver man registerbaseret forskning i en patientgruppe, der både er sjælden, spredt ud over hele landet og ikke defineret af én samlet diagnose?    Det spørgsmål har Christian Jentz, ph.d.-studerende ved Retspsykiatrisk Afdeling i Skejby, brugt de seneste fem år på at finde svaret på. Han har valideret en ny metode til at finde retspsykiatriske patienter i Landspatientregisteret ved hjælp af såkaldte forløbsmarkører.    – Vi fandt, at 90 procent af de patienter, der havde en forløbsmarkør i Landspatientregistret, var korrekt registreret. Samtidig kunne vi genfinde tre ud af fire af de patienter, der reelt havde modtaget en dom det år. Tallene betyder, at vi nu kender styrker og svagheder ved netop denne metode, noget der hidtil har været en sort boks, fortæller han.    Han håber, at studiet vil inspirere andre forskere til at bygge videre på metoden.    – Det her er ét lille trin på en trappe. Jeg håber, at andre nu kan tage de næste skridt. Hvis vi kan åbne for registerforskning i retspsykiatrien, får vi pludselig endnu et værktøj, der kan komplementere de metoder, vi allerede bruger, siger han.    – Jeg håber, at det her studie kan være med til at give retspsykiatrisk forskning et løft. For det er et område, hvor vi skylder både patienter og samfundet mere viden, siger han. CerF – Centre for Forensic Psychiatric Research and Development #dkforsk #psykiatri #retspsykiatri

Professor Gregers Wegener fra Health - Aarhus University og Afdeling for Depression og Angst har modtaget mere end 3 millioner kroner i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskningsprojektet “REMIND: Rewiring Maladaptive Neural Circuits: Mechanisms of Psychedelics in Fear Memory and Depression”.   Projektet skal skabe ny viden om, hvordan psykedeliske stoffer kan påvirke hjernens kredsløb og dermed bidrage til en bedre forståelse og behandling af PTSD (posttraumatisk stresslidelse) og depression.   Forskningen udføres af professor Gregers Wegener og postdoc Lia Parada Iglesias sammen med partnere fra Holland og USA. De undersøger, hvordan psykedeliske stoffer som DMT kan påvirke hjernens frygtkredsløb. Ved at forstå, hvordan disse stoffer potentielt kan “nulstille” uhensigtsmæssige mønstre i hjernen, håber forskerne at kunne bane vejen for mere målrettede behandlinger af psykiske lidelser.   – Vi håber, at resultaterne på sigt kan bidrage til nye behandlingsstrategier for mennesker, der i dag ikke oplever tilstrækkelig effekt af de eksisterende terapier og medicin, siger Gregers Wegener.

Nøgleordet var samarbejde på tværs, da 300 deltagere fra psykiatri, bosteder og somatiske akutafdelinger mandag mødtes i Silkeborg til konference om behandling af selvskade og forebyggelse af tvang. -“Forebyggelse af tvang er en holdsport” indledte Louise Brix Sønderup,chefsygeplejerske i Regionspsykiatrien Horsens og formand for Taskforce for forebyggelse af tvang. Med en fodboldmetafor slog hun tonen an for det, der skulle blive den røde tråd gennem dagen – samarbejdet. Louise Brix Sønderup slog fast, at det er muligt at nå målsætningen om at reducere brugen af tvang med 30 procent inden 2030, hvis vi arbejder sammen som et hold og samarbejder på tværs af både klinikker og sengeafsnit og mellem sektorer. Det var dagens mange oplægsholdere enige om. Medarbejdere fra Holmstrupgård og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling fortalte om deres indbyrdes samarbejde og om deres fælles samarbejde med Præhospitalet, Region Midtjylland og Politi. Her har den gode dialog ryddet op i flere misforståelser og i sidste ende gjort patientforløbene mere sammenhængende. Det tværsektorielle var et nøgleord på dagen, og det kunne ses hos både deltagere og oplægsholdere. På scenen stod oplægsholdere fra vores psykiatriske afdelinger, Region Hovedstadens Psykiatri, Socialområdet i Region Midtjylland – og ikke mindst en EN AF OS-ambassadør, der modigt delte sine personlige oplevelser fra et behandlingsforløb præget af tvangsforanstaltninger og alvorlig selvskadende adfærd. Vores sygeplejefaglige direktør Jannie Falk Bjerregaard og lægefaglig direktør Jakob Paludan fulgte begejstret med gennem hele dagen: - Det har været fantastisk at se, hvor højt denne dag er blevet prioriteret. Både i alle vores egne afdelinger men også af samarbejdspartnere fra bosteder og somatiske afdelinger. Det viser med al tydelighed, at det er et område, vi ønsker at løfte i fællesskab, siger Jannie Falk Bjerregaard. #selvskade #psykiatri

Hvordan lykkes vi med at tydeliggøre vigtigheden af sygepleje, så relationsarbejde og omsorg ikke bliver usynligt og svært at integrere i en travl hverdag? 🤲🏼 Et vigtigt skridt på vejen er at tale samme sprog – og i Psykiatrien er Fundamentals of Care (FoC) en af værktøjerne, der skal skabe netop det. FoC er en internationalt anerkendt begrebsramme, der hjælper med at sætte ord på, hvad sygepleje i sin essens er – både i mødet med patienten og i samarbejdet på tværs af faggrupper. - Fundamentals of Care-begrebsrammen kan hjælpe os med at se hele personen - og hele konteksten – som fagpersoner. Ved at have en personcentreret og situationsorienteret tilgang til patienten, bliver patientens behov synlige. Det kan hjælpe os med at udføre og prioritere sygeplejen, og også få øje på de behov, som vi af og til overser, siger sygeplejefaglig professor Rikke Jørgensen. Hun har stået i spidsen for implementeringen af FoC i Psykiatrien i Region Nordjylland og skal nu – sammen med seks kliniske sygeplejespecialister – gøre det samme her i regionen. - FoC hjælper os med at synliggøre, at sygepleje er komplekst og ikke bare skal udføres af en gruppe af ‘grå hænder’, der alle skal udfylde enhver opgave. Tværtimod: Hver faggruppe besidder sin egen unikke faglighed, som målrettes specifikke behov hos den enkelte patient - og det er netop dét, der skaber den bedste praksis for patienten, siger Rikke Jørgensen. Hun understreger samtidig, at FoC-begrebsrammen ikke kun er anvendelig for sygeplejersker: - Selvom begrebsrammen er udviklet på baggrund af forskningslitteratur om sygepleje, er mange af begreberne i FoC relevante og genkendelige for andre faggrupper. Derfor kan det blive et fælles sprog, vi alle kan trække på. Arbejdet med at indtænke og anvende Fundamentals of Care er igang på tværs af vores seks afdelinger. Senest præsenterede Rikke Jørgensen og andre oplægsholdere 120 kliniske vejledere for, hvordan FoC kan indarbejdes i læring, vejledning og praksis. #psykiatri #fundamentalsofcare #sygepleje #temadag