Kan man leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv efter en hjerneskade der ændrer den ramtes roller, vaner og kompetencer så omfattende?
Ved hjælp af ACT kan du blandt andet kaste anker i en følelsesmæssig storm, finde fred i din smerte og være tilfreds - også når livet ikke former sig, som du ønsker.
Beskrivelse
ACT er tredje generation indenfor kognitiv terapi og er en psykologisk terapiform, som har til formål at hjælpe mennesker med at skabe et rigt og meningsfuldt liv, samt at håndtere den smerte og ubehag som kan følge efter voldsomme ændringer af ens livsvilkår.
I ACT er menneskelig smerte et grundvilkår. Når mennesker rammes af sygdom og oplever funktionstab opstår der ubehag, angst, sorg og selvbebrejdelser. Kampen mod ubehaget kommer til at fylde meget og kan påvirke livskvaliteten betydeligt.
Modsat tidligere generationer af kognitiv terapi, hvor tanker anses som sandheder, lægger ACT vægt på at acceptere tankerne som tanker og at fokusere på deres funktion og brugbarhed. Dermed at flytte fokus fra kamp mod ubehagelige tanker og følelser til en adfærd i overensstemmelse med det betydningsfulde liv.
ACT’s hovedfokus er at hjælpe til at:
- Acceptere sig selv fuldt og helt
- Vælge livsretning ud fra egne værdier
- Engagere sig til de værdifulde handlinger
Indhold
En blanding af præsentation af ACT teori og ACT model, som til sammen vil give en oplevelse af, hvordan ACT virker gennem øvelser og metaforer.
Målgruppe
Fagpersoner der arbejder med rehabilitering af voksne mennesker med en erhvervet hjerneskade, for eksempel ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, SOSA og socialrådgivere.
Læs mere i de vedhæftede dokumenter.
Du kan se hele vores kursuskatalog her: Kursuskatalog