Aktuelt
En gennemgang af EU’s nye klimatilpasningsstrategi
EU’s nye klimastrategi er blevet offentliggjort, og strategien markerer et nybrud i EU’s klimahåndtering, der fremover i langt højere grad end tidligere vil stå på to ben, idet den vil fokusere både på reduktion og tilpasning. Her gennemgår vi de vigtigste pointer i strategien og fortæller blandt andet om, hvorledes den søges implementeret gennem EU’s forskellige programmer.
Klimaforandringerne er en realitet. Derfor må Europa i fremtiden forhindre de klimaforandringer, der ikke kan tilpasses, og tilpasse sig de klimaforandringer, der ikke kan forhindres.
Dette slår Europa-Kommissionen fast i de første sætninger af sin nye klimatilpasningsstrategi, idet den bebuder, at klimatilpasning i fremtiden i langt højere grad skal være et instrument i den europæiske klimahåndtering.
Med fokus på lokal, national og global klimatilpasning er strategien vidtrækkende, og det Europæiske Miljøagentur (EEA) skriver, at EU nu for første gang ”… fuldt ud anerkender, at tilpasning kræver planlægning og indsats på alle forvaltningsniveauer.” Strategien markerer derfor også et nybrud i EU’s klimahåndtering, der i fremtiden i langt højere grad vil stå på to ben med fokus på både reduktion og tilpasning.
Vil styrke EU’s globale engagement i klimatilpasning
Klimatilpasning er imidlertid ikke et nyt begreb i en europæisk kontekst. EEA har i en årrække arbejdet med klimatilpasning i de europæiske byer, og i 2013 udarbejdede EU en klimatilpasningsstrategi, som i 2018 blev evalueret i en rapport fra Kommissionen. Denne rapport danner nu grundlag for den nye strategi, der som noget nyt vil styrke EU’s globale engagement i klimatilpasning for at levere på de europæiske forpligtelser over for Parisaftalen.
De tre mål – en mere intelligent, mere systemisk og hurtigere klimatilpasning
Som et bidrag til den nyligt vedtagne europæiske klimalov har klimatilpasningsstrategien sit slutmål i 2050, men strategiens højnede fokus på mere intelligent, mere systemisk og hurtigere klimatilpasning vil – med Kommissionens egne ord – ”… stille Europa langt bedre med hensyn til at imødegå klimapåvirkninger allerede i 2030.”
Her gennemgår vi hvert af de tre mål:
En mere intelligent tilpasning
For at opnå sine mål om en mere intelligent klimatilpasning kommer Kommissionen i strategien med en række nye tiltag.
Blandt andet skal bedre inddragelse af den nyeste forskning og et bredere samarbejde med EU’s videnskabelige programmer bidrage til at lukke huller i den eksisterende viden om klimapåvirkninger, og data om klimatilpasning skal fremover gøres tilgængelige via Climate-ADAPT, som vil blive udbygget som den primære europæiske platform for data om klimatilpasning.
Denne platform vil højne udvekslingen af good practices og løsninger og bidrage til at skabe det fornødne vidensgrundlag for at træffe beslutninger om klimatilpasning.
Du finder platformen på linket her.
En mere systemisk tilpasning
Det voksende vidensgrundlag og den større udveksling af good practices på tværs af landegrænser vil ifølge Kommissionen også bidrage til at gøre klimatilpasningen mere systemisk.
Kommissionen lægger med strategien vægt på, at geografiske og sociale skel ændrer præmisserne for klimarobusthed, så Kommissionen slår derfor fast, at klimatilpasningsaktiviteter må justeres, så de passer i forskellige lokale kontekster, samtidig med at klimatilpasning skal integreres i nationale finanspolitiske rammer.
Strategien understreger desuden det store potentiale i at implementere naturbaserede, multifunktionelle tilpasningsløsninger som f.eks. genopretning af vådområder og slettelandskab, der, udover at bidrage til klimatilpasningen, også sikrer biodiversitet og renere luft.
En hurtigere tilpasning
EEA har ofte fremhævet behovet for hurtigere klimatilpasning.
For at imødekomme dette behov agter Kommissionen at inkorporere klimatilpasningsagendaen i en række andre EU-programmer.
Programmer som Horizon Europe skal derfor hjælpe med at udarbejde løsninger, der let kan udbredes på tværs af landegrænser, og Kommissionen har desuden i sinde at gøre klimatilpasning til en fast bestanddel i kommende projekter om kritisk infrastruktur finansieret gennem bl.a. InvestEU, Connecting Europe Facility og European Regional Development Fund.
Klimakrise vs. sundhedskrise
Klimakrisen er det seneste år ofte blevet sammenlignet med Covid-19-pandemien. Men ifølge Frans Timmermans er der én afgørende forskel mellem de to: “There is no vaccine against the climate crisis,” lød det således fra Kommissionens næstformand, da han tidligere på året introducerede klimatilpasningsstrategien, hvorefter han dog, mere håbefuldt, fortsatte:”… but we can still fight it and prepare for its unavoidable effects. If we get ready today, we can still build a climate-resilient tomorrow.“
