ViC - Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering

ViC - Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering

Hospitals and Health Care

Hammel, Midtjylland 972 followers

Vi samler og formidler højtspecialiseret viden om neurorehabilitering til relevante fagfolk og aktører på området.

About us

Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering (ViC) samler og formidler viden om neurorehabilitering, så aktuelle forskningsresultater og praksiserfaringer bliver nærværende og tilgængelig for alle faggrupper og aktører inden for neurorehabilitering. Ambitionen er på den måde at opbygge sammenhængende og stærkere rehabiliteringstilbud til personer med behov for neurorehabilitering i hele Vestdanmark. ViC udspringer af Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland og er et tværfagligt samarbejde mellem Vestdansk Center for Rygmarvsskade (Regionshospitalet Viborg), Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Klassisk Neurologi (Regionshospitalet Viborg), Neurologi (Aarhus Universitetshospital) og Neurologi (Regionshospitalet Gødstrup). Du kan læse mere om ViC, finde viden om neurorehabilitering og tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.vicneuro.dk

Website
http://www.vicneuro.dk
Industry
Hospitals and Health Care
Company size
2-10 employees
Headquarters
Hammel, Midtjylland
Founded
2021

Updates

  • Nyt ph.d.-projekt skal hjælpe familier med afasi til bedre kommunikation Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi, har netop taget hul på sit ph.d.-projekt: Cross-sectional and cross-disciplinary communication training for families with aphasia: development and feasibility testing. Projektet skal undersøge, hvilke tilbud, der aktuelt gives til træning af kommunikation i familier med afasi. Efterfølgende skal der udvikles et tilbud til træning af kommuniktion i familien i samskabelse mellem familier med afasi og fagpersoner, som derefter skal afprøves i praksis. Afasi er en kommunikationsforstyrrelse, som kan ramme evnen til at tale, læse, skrive og forstå. Forskning viser, at personer med afasi - og deres pårørende - i højere grad oplever følgevirkninger end personer med stroke, som ikke har afasi. Afasi påvirker rollerne i familien. Måske er personen med afasi ikke i stand til at gå på arbejde, varetage familiens økonomi, deltage i børneopdragelse, hjælpe med lektier, gå til forældremøder mm. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve en intervention til familier med afasi med fokus på træning af kommunikation i familien. Lisbeth Frølund Kristensen er indskrevet på Institut for Sprog- og Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet (SDU), Odense, og ansat i forskningsenheden på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Projektet er finansieret af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden og følger op på tidligere projekt: Familier med afasi på vej, som har udmøntet sig i et idékatalog med tiltag rettet mod familier med afasi 👉 https://rb.gy/ie5mmk Vejlederteamet består af Jytte Isaksen (hovedvejleder), ph.d., lektor på SDU, Lars Evald, ph.d., forskningsansvarlig neuropsykolog, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Dorthe Hansen, ph.d., gæsteforsker ved SDU, samt Charlotte Overgaard, ph.d., professor i sundhedsfremme, SDU. Der er desuden knyttet et rådgiverpanel til projektet, som løbende inddrages med henblik på at få deres perspektiver på projektets form og indhold. I panelet sidder personer med afasi, pårørende, fagpersoner inden for neurorehabilitering og repræsentanter for patientforeninger. #neurorehabilitering #afasi #forskning

    • No alternative text description for this image
  • 🙏 Hjælp med at afdække udfordringer i kognitiv rehabilitering 🧠 Arbejder du professionelt med neurorehabilitering? Så er der brug for din hjælp til at identificere faglige udfordringer på området. Der findes meget lidt viden om kognitiv neurorehabilitering i praksis i Danmark. Det begrænser mulighederne for at sætte ind med effektive initiativer, som kan skabe endnu bedre rehabiliteringsforløb for patienter og borgere. Derfor inviterer en gruppe aktører i neurorehabiliteringen alle fagprofessionelle, som arbejder med neurorehabilitering, til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne af undersøgelsen skal bruges til at styrke området med nye tiltag ー f.eks. udvikling af nye kurser, workshops og vejledninger i kognitiv neurorehabilitering. Bag undersøgelsen står Videnscenter for Neurorehabilitering på Rigshospitalet og Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering sammen med en faglig arbejdsgruppe på tværs af landet. Læs mere og få adgang til undersøgelsen 👇 #neurorehabilitering #survey

    Undersøgelse vil afdække udfordringer i kognitiv neurorehabilitering

    Undersøgelse vil afdække udfordringer i kognitiv neurorehabilitering

    fagperson.hospitalsenhedmidt.dk

  • Vi er klar med et spritnyt temanyhedsbrev til dig – denne gang om pårørendearbejde i neurorehabiliteringen. Ungementor og ph.d. Mette Ryssel Bystrup sætter rammen for temaet, som kommer omkring flere aspekter af arbejdet med pårørende i forbindelse med neurorehabilitering. Nyhedsbrevet kommer blandt andet omkring forløbssamtaler på afsnit S2 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og ungementorernes tilgang til pårørende, men kommer også ind på nogle af de tilbud, pårørende har mulighed for at deltage i inden for emnet. Se hele nyhedsbrevet herunder: https://lnkd.in/durvVSd5 #neurorehabilitering #pårørende #nyhedsbrev #videndeling

    • No alternative text description for this image
  • Skal du med, når KOM UD projektet, Regionshospitalet Hammel Neurocenter bevilget af 15. juni Fonden afholder det tredje videndelingsseminar i KOM UD projektet? Mandag den 17. juni afholder vi videndelingsseminar i Kolding, hvor vi har fokus på forskellige miljøer for udeaktiviteter og hjernetræthed. Arrangementet er gratis, og pladserne tildeles efter først til mølle-princippet. Tilmelding inden 3. juni 2024 til hannpall@rm.dk Læs mere på hjemmesiden, hvor du også finder link til dagens program 👇 https://lnkd.in/ej5Zq_GD #neurorehabilitering #videndeling

    • No alternative text description for this image
  • Vil du blive klogere på ”Rygmarvsskade i et fremtidsperspektiv” eller ”Innovation og teknologi i rehabiliteringen”? Sunnaas sykehus HF fylder 70 år i år, og i den anledning arrangerer sygehuset i jubilæumsåret seks online fagseminarer. Seminarerne kræver ingen tilmelding, og du kan deltage via Teams. Læs mere om seminarerne på Sunnaas sykehus’ hjemmeside 👇 #neurorehabilitering #videndeling

    Arrangementer

    Arrangementer

    sunnaas.no

  • Betydningen af kønsforskelle i forhold til stroke! Copenhagen Neurorehabilitation Research Centre på Rigshospitalet og Forskningsgruppe reMOVE ved Forskningsenheden på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Vestdansk Center for Rygmarvsskade inviterer den 7. marts endnu engang til NeuroRehab Drip. Denne gang om betydningen af kønsforskelle i forhold til stroke. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet - se invitationen nedenfor, hvor du også kan læse mere om oplægsholderne. #neurorehabilitering #videndeling #stroke #forskning

    • No alternative text description for this image
  • 124 siders kursuskatalog om neurorehabilitering er nu ude 🧠 Kurserne henvender sig til alle fagprofessionelle inden for hjerneskadeområdet, og du finder et kursus, der passer til dig, uanset om du er ansat i hjemmeplejen, på et kommunalt genoptræningscenter, et plejehjem, et bo- og træningstilbud eller på et hospital 👌 Dyk ned i kataloget online eller kontakt Uddannelsescentret Hammel Neurocenter for at få et fysisk eksemplar - se links og kontaktoplysninger herunder 👇 #neurorehabilitering #kurser #videndeling

  • Vil du vide mere om forebyggelse, behandling og livet efter stroke? 🧠 Så drop forbi arrangementet "Når hjernen sættes på prøve: Livet før og efter stroke" 👉 Her vil læge og forfatter Peter Lund Madsen, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet Claus Ziegler Simonsen samt klinisk lektor på Aarhus Universitet Janne Kærgård Mortensen klæde dig på med den nyeste viden på området. 📅 Det sker på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus den 12. marts klokken 18.30. Meld dig til senest 1. marts her: https://lnkd.in/dmQEx2v5 Arrangementet - arrangeret af Aarhus Universitetshospital, Dansk NeuroforskningsCenter og Lundbeckfonden - er en del af Brain Awareness Week 2024. #brainawarenessweek #neurorehabilitering #stroke #videndeling

    Når hjernen sættes på prøve: Livet før og efter stroke

    Når hjernen sættes på prøve: Livet før og efter stroke

    lundbeckfonden.com

  • I denne uge har Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Vestdansk Center for Rygmarvsskade, i regi af Universitetsklinik for Neurorehabilitering, afholdt det årlige forskningsseminar. Seminaret samlede forskere fra begge centre og havde fokus på aktuelle emner inden for neurorehabilitering. ✏️ Fokus på forskningsformidling ✏️ Seminarets program blev til i tæt samarbejde med ViC og inkluderede sessioner om forskningsformidling med bidrag fra Lone Ramer Mikkelsen, fagredaktør for danske fysioterapeuters Fagblad, samt journalist, underviser og fysioterapeut Morten Vedsø Szygenda. Deres præsentationer belyste vigtigheden af tydelig og forventningsafstemt samarbejde omkring kommunikation af videnskabeligt arbejde. 🌐 Sociale medier som værktøj 🌐 Steven John Collins, Region Midtjyllands specialist i sociale medier, deltog også for at give indsigt i, hvordan disse platforme kan anvendes strategisk i faglige sammenhænge. Tak til alle deltagere for deres bidrag til et produktivt og informativt seminar. #Neurorehabilitering #Forskning #Vidensdeling #VestdanskVidenscenter

    • No alternative text description for this image
  • 🎓 Peter Preben Eggertsen, læge og ph.d.-studerende på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, forsker i senfølger efter hjernerystelse, og hovedpine er en af de hyppigste langvarige gener. I et nyligt studie har han været med til at undersøge en spændende lovende hovedpinemarkør, calcitonin gene-related peptide (CGRP), i blodet hos patienter med senfølger efter hjernerystelse, herunder hovedpine. Arbejdet blev inspireret af hans besøg hos Dansk Hovedpinecenter og deltagelse i International Conference on Advances in Migraine Sciences i 2021. 🔍 Forskningen viser at serumkoncentrationen af CGRP er øget hos personer med senfølger efter hjernerystelse sammenlignet med raske kontroller. Dette er et spændende fund, da der findes behandlingsmuligheder rettet mod CGRP inden for migræne, som har mange ligheder med hovedpine efter hjernerystelse. 📖 Læs artiklen, som for nylig er blevet publiceret: https://lnkd.in/dyJstSY5 📚 Vi opfordrer fagfæller og interesserede til at læse og dele resultaterne. Videre forskning er nødvendig for at forstå CGRP's potentielle rolle i senfølger efter hjernerystelse, og om behandlinger målrettet CGRP kan være relevant i denne patientgruppe. #Headache #Concussion #CGRP #phdjourney #Research #MedicalScience #Healthcare

    • No alternative text description for this image

Affiliated pages

Similar pages