Hospitalsenhed Midt’s Post

Kan VR-teknologien forbedre patientoplevelsen i forbindelse med ægudtagning? Det spørgsmål vil vores kolleger i Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive undersøge nærmere for at finde ud af, om eksempelvis brugen af VR-briller kan hjælpe patienterne bedre og mere trygt gennem en ægudtagning. Ægudtagning er en del af behandlingen for kvinder og par, som med klinikkens hjælp forsøger at opnå graviditet gennem reagensglasbehandling. Ægudtagningen er i praksis et minimalt gynækologisk indgreb, og for nogle patienter kan det opleves som ubehageligt, stressende og til tider smertefuldt. Patienterne får derfor rutinemæssigt smertestillende medicin, både før og under indgrebet – men Fertilitetsklinikken er løbende på udkig efter andre, ikke-medicinske måder at lindre stress, angst og ubehag for patienterne. Klinikken har tidligere testet brugen af VR-briller før og efter ægudtagning, og dengang var tilbagemeldingerne positive. Projektet har derfor givet klinikken lyst til at gå mere i dybden med emnet og undersøge, om brugen af VR-briller før og under ægudtagning kan hjælpe kvinderne bedre igennem indgrebet. VR-teknologien er nemlig de seneste år blevet brugt flere steder inden for smerteområdet, både som smertereducerende tiltag og som beroligelse for patienterne under indgreb og medicinske procedurer. Det aktuelle projekt i Skive gennemføres som en forsøgsordning, hvor patienterne efter tilfældig udvælgelse tilbydes enten almindelig standardbehandling eller VR-briller under ægudtagningen. Med VR-brillerne bliver patienterne bragt ind i en verden, hvor lækre strande eller andre beroligende naturomgivelser præger billedet 360 grader rundt. På den måde distraheres patienten fra, hvad der foregår i den virkelige verden, hvilket kan reducere deres angst og smerte. Det primære formål med studiet er at undersøge, hvilken effekt VR-teknologien har på patientoplevelsen. Et sekundært formål er at undersøge effekten af VR-teknologien på forbruget af smertestillende medicin. #Virtualreality #fertilitet #fertilitetsbehandling #fertility #hospitalsenhedmidt #regionshospitaletskive #fertilitetsklinik

  • No alternative text description for this image
Inge Lundholm

Klinisk sygeplejespecialist, Kvindesygdomme og Fødsler, Hospitalsenhed Midt.

1y

Det er så vigtigt et projekt - GO FOR IT 🙌 det bliver så godt, at få mere systematisk viden på VR området ift patientoplevelse! #VR #kvindesygdommeogfødsler

Waiting for the results 🤗🤗

Like
Reply
See more comments

To view or add a comment, sign in

Explore topics