Om temaaftener

Til vores temaaftener kan du blive klogere på, hvordan det er at leve med en psykisk diagnose. Hør fortællinger fra nogen, som har haft det helt ind på livet. Du kan også høre vores personale fortælle om, hvordan de arbejder med diagnoserne til hverdag.

Gå ikke glip af et arrangement

Vil du have information om de nyeste temaaftener direkte i din mailboks? - så Tilmeld dig PsykInfo Midts Nyhedsbrev   

Program 2025

Se programmet for foråret. Der er mange spændende temaaftener fordelt i hele regionen. 

Spiseforstyrrelse - Odder, 24. februar

Mandag d. 24. februar kl. 19.00-21.30

Vitapark, Vitavej 59, 8300 Odder 

Læs om temaaften om Spiseforstyrrelse - Odder (via Facebook).

Køb billet til temaaften om Spiseforstyrrelse - Odder.

 
TEMAAFTEN OM SPISEFORSTYRRELSE

I Danmark lider ca. 75.000 mennesker af en spiseforstyrrelse. Sygdommen dækker over et tvangspræget forhold til mad over længere tid. Det kan f.eks. vise sig som underspisning eller overspisning efterfulgt af opkast. Men en spiseforstyrrelse handler ofte om meget mere end mad. 

Hør en fagperson fortælle om årsager, symptomer og behandling, og få indblik i Mettes personlige historie om, hvordan det er at leve med en spiseforstyrrelse samtidig med at balancere arbejde, familieliv og behandling. 

 

OPLÆG AF: 

  • Katrine Ibsen, psykolog, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Voksne, AUH Psykiatrien
  • Mette Østerballe, ambassadør i EN AF OS
 
ARRANGØR:
Sind og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter
 

Om PsykInfo Midt

I PsykInfo Midt arbejder vi med at afstigmatisere, øge viden, mindske fordomme og nedbryde tabuer om psykisk sygdom.

Sammen med vores EN AF OS-ambassadører tager vi ud på en lang række forskellige opgaver. Med udgangspunkt i ambassadørens oplæg skaber vi en dialog med fagpersoner, patienter, studerende, pårørende og andre med interesse i psykisk sygdom. Det gør vi fx ved at

  • deltage i personalemøder, temadage og morgenkonferencer på somatiske og psykiatriske afdelinger
  • facilitere patientmøder
  • afholde undervisning på en række forskellige sundhedsuddannelser
  • afholde ca. 30 årlige temaaftener om et specifikt emne indenfor psykisk sygdom, i samarbejde med kommunerne
  • tage ud på en lang række forskelligartede opgaver på fx højskoler, kommuner og jobcentrer.

Er du medlem af en organisation, der gerne vil have mere fokus på psykiatri, så vil vi gerne hjælpe.

Hvis du vil vide mere om PsykInfo Midts arbejde, så læs mere her.