Formål
At deltagerne opnår detaljeret viden om cerebro-vaskulære sygdomme med henblik på at sætte sig i stand til at forstå og redegøre for årsager og konsekvenser, udredning og behandling af disse tilstande f.eks. i forbindelse med læsning af hospitalsjournaler og deltagelse i patientkonferencer.
Indhold og læringsmål
På kurset gennemgås det cerebrovaskulære systems anatomi, fysiologi, og patologi. Der vil herunder være fokus på symptomatologi og differentialdiagnoser samt den lægelige udredning og behandling ved apopleksi, traumatiske intrakranielle blødninger, og vaskulær demens.
Kurset tager udgangspunkt i beskrivelsen af sygdomslære i specialistuddannelsen i klinisk neuropsykologi (voksne).
Undervisningens læringsmål er, at kursisterne skal kunne forstå/vurdere:
- Karsystemets almene anatomi, fysiologi og patologi
- Det cerebrovaskulære systems anatomi, fysiologi og patologi
- Apopleksi som følge af blodprop
- Apopleksi som følge af spontan blødning
- Traumatiske blødninger, forekomst og klinik
- Vaskulær demens, forekomst og klinik
- De billeddannende undersøgelser ved cerebrovaskulære tilstande
Form
6 timers interaktiv undervisning vekslende mellem oplæg og præsentation af kliniske cases.
Målgruppe
Læger og neuropsykologer under specialistuddannelse som ønsker detaljeret kendskab til sygdomsmekanismer bag cerebrovaskulære sygdomme. Det forudsættes at man har et basalt kendskab til hjernens struktur og funktion.
Godkendt til specialist uddannelsen; Klinisk Neuropsykologi, Specialiseringsmodulet, Sygdomslære 15.4.4.2.3. A: Vaskulære lidelser (6 timer)
Underviser
Carsten Reidies Bjarkam
Professor, specialeansvarlig overlæge, M.Sc, ph.d.
Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Bemærk! Check-in, networking og morgenbrød fra kl. 9.00.
Læs mere i den vedhæftede pdf-fil.
Du kan se hele vores kursuskatalog her: Kursuskatalog