Grønlandske, retspsykiatriske patienter og borgere med udviklingshandicap kan få domme, der kræver behandling langt fra hjemmet. Den store afstand gør det svært for dem at holde kontakt med deres hjem og netværk i Grønland, hvilket kan føre til social isolation. Retspsykiatrisk Sengeafsnit 3 i Skejby er det eneste afsnit i Danmark, der behandler grønlandske patienter. Afsnittet drives i samarbejde mellem det grønlandske sundhedsvæsen og Region Midtjylland. Her arbejder personalet aktivt for at skabe et miljø, hvor patienterne kan føle sig hjemme – blandt andet gennem grønlandske madvarer og markering af nationale mærkedage. Men der er stadig behov for en stærkere bro mellem de grønlandske og danske sundhedssystemer. Det skal et nyt forskningssamarbejde, SARFALIK, undersøge. Forskerne vil blandt andet se på patienternes forløb og undersøge de udfordringer, der opstår i grænselandet mellem de to landes systemer. Navnet SARFALIK betyder "strømningspunkt" på grønlandsk og afspejler projektets mål om at forbinde viden og ekspertise fra begge lande for at styrke indsatsen 🤝 – Vi ønsker at skabe en bedre koordinering mellem Grønland og Danmark, så patienternes forløb bliver mere sammenhængende, forklarer Annemette Nyborg Lauritsen, institutleder ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik ved Grønlands Universitet. SARFALIK består af: Annemette Nyborg Lauritsen, Parnûna Heilmann, Mette Rømer, Leise Johnsen, Susanne Jensen, Morten Deleuran Terkildsen 谭可深, Karen Aalling, Anne Henriksen, Ida Margrethe Nielsen og Lisbeth Uhrskov.
Psykiatrien i Region Midtjylland
Hospitals and Health Care
Viborg, Region Midtjylland 7,273 followers
Find vores jobs på www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/job
About us
Psykiatrien er ikke blot et mangfoldigt og spændende område, men også et meningsfuldt sted at arbejde. I psykiatrien er du del af en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og tager ansvar for de udsatte og sårbare i samfundet. Vores vision er bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom - på patientens præmisser. Psykiatrien i Region Midtjylland har cirka 2.900 medarbejdere og består af otte psykiatriske afdelinger og en psykiatristab. Du kan læse mere om vores retningslinjer og vores oplysningspligt ved behandling af personoplysninger her: https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/om-os/presse-og-nyheder/retningslinjer-for-socialemedier/.
- Website
-
http://www.psykiatrien.rm.dk
External link for Psykiatrien i Region Midtjylland
- Industry
- Hospitals and Health Care
- Company size
- 1,001-5,000 employees
- Headquarters
- Viborg, Region Midtjylland
- Type
- Government Agency
Locations
-
Primary
Viborg, Region Midtjylland, DK
Employees at Psykiatrien i Region Midtjylland
-
Jette Stensgaard
Kommunikationsmedarbejder hos Psykiatrien i Region Midtjylland
-
Thomas Koldkur Bitsch
Sundheds-IT og Digitalisering
-
Alexandar Lauritzen
*Fysioterapeut *Personcentreret *Tværprofessionelt samarbejdende *Selvstændig og holdspiller *Omstillingsparat
-
Karen Karmark
Udviklingskonsulent, Psykiatrien i Region Midtjylland
Updates
-
I dag er en særlig dag for 11 patienter fra Regionspsykiatrien Midt i Viborg. De flytter til Regionspsykiatrien Gødstrup og ind på Sengeafsnit 6 🎉 😃 Patienterne er i et længerevarende rehabiliterende forløb, der ofte varer mere end seks måneder. 21 behandlere og plejepersonale følger med fra Viborg for at fortsætte arbejdet i Gødstrup. En af dem er @Krestina, som er udviklingssygeplejerske: - I modsætning til de akutte psykiatriske patienter er disse patienter indlagt hos os længe. Det giver os mulighed for at følge dem i lang tid, og det er meget tilfredsstillende at opleve de fremskridt, de gør, mens de er hos os 👍 Patienterne får tilbudt mange aktiviteter, og i Gødstrup er der også en gårdhave med for eksempel bordtennis. Der tilbydes også yoga og ture til både svømmehal og rideskole, hvor patienterne deltager aktivt. Som noget helt nyt er der også et rum til Esport 🏓 🖥️ - Aktiviteterne er en del af patienternes behandling. Den er med til at lære patienterne at indgå i sociale sammenhænge og opbygge relationer, hvilket er vigtigt, når de skal ud at stå på egne ben igen, forklarer Krestina. Ud over aktiviteter modtager patienterne et tværfagligt behandlingstilbud fra blandt andre læger, psykologer, pædagoger og fysioterapeuter. Patienterne er indlagt frivilligt. I Region Midtjylland er der – ud over disse pladser – også rehabiliterende pladser på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. #sygeplejerske #psykiatri #rehabilitering
-
-
Der findes mange myter om ADHD, men hvad siger forskningen? Under Brain Awareness Week stiller professor Per Hove Thomsen og klinisk lektor Simon Hjerrild skarpt på den nyeste viden om ADHD. Med i samtalen er også Camilla Louise Ganzhorn, direktør i ADHD-foreningen, og Louise Wolff, der moderer aftenen. Hør om de biologiske og miljømæssige faktorer bag diagnosen, forskelle mellem børn og voksne samt betydningen af køn i diagnosticering og behandling. 🗓️ Arrangementet finder sted på Aarhus Universitet den 10. Marts kl. 18.30-21.00. Billetprisen er 75 kr. Læs mere og tilmeld dig her 👉 https://lnkd.in/diqjHdQ5
-
Mathilde understøtter patienter fra A til Z - blandt andet gennem samtaler. - Vi bruger os selv som et redskab i samtalen med patienterne. Så kommunikation og pædagogik er de vigtigst kompetencer, fortæller Mathilde, som er sygeplejerske i klinik i Psykiatrien. Her finder hun især mening i at opleve patienter blomstre op, fleksibiliteten i arbejdet og den tætte dialog og sparring, der er mellem fagligheder. Hør Mathilde fortælle her 👇🏻 Eller hop ind på www.psykiatriakademiet.dk, hvor du kan se det introduktionsprogram til nyansatte sygeplejersker, som videoen er en del af ❤️ #sygeplejerske #psykiatri #psykiatriakademiet
-
- Det har helt klart styrket min faglighed og været rigtig godt til at opbygge sociale relationer med mine kolleger 🤝 Sådan siger Jonas Valentin om sit introduktionsforløb som ny sygeplejerske i Regionspsykiatrien Gødstrup. Her har afdelingen skruet op for introduktionen af nye sygeplejersker, som tidligere forløb over tre uger. Nu strækker det sig over ni måneder og inkluderer fire moduler med et fagligt struktureret forløb, en mentorordning, studiebesøg i afdelingens andre afsnit, løbende opfølgningssamtaler og ti gruppevejledninger, som går ud over de ni måneder. - Vi har fået større faglighed, nemmere ved at rekruttere, og det har bidraget til det gode arbejdsmiljø, fordi de nye sygeplejersker føler sig set og værdsat, fortæller oversygeplejerske Anette Bækbo Palmelund Hør Jonas fortælle mere om sin oplevelse med introduktionsforløbet her 👇 #psykiatri #sygeplejerske #nyansat #introduktionsprogram
-
Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå brugen af tvang i Psykiatrien. Men nogle gange er det den eneste måde at hjælpe - for eksempel selvskadende patienter. Sune, som er specialsygeplejerske i Regionspsykiatrien Midt, erkender, at det kan være udfordrende at forebygge tvang ved de patienter, som har det allersværest, og som kan være til skade for sig selv. Alligevel oplever Sune og hans kolleger, at forskellige tiltag har god effekt. - Vi forsøger at komme patienterne i møde og prøver at lære dem så godt at kende, at vi kan handle på en måde, så vi kan undgå tvang. Vi strækker den så langt, som vi overhovedet kan. Men det kan være meget dilemmafyldt, hvis patienten gør skade på sig selv, og tvang bliver nødvendigt, siger Sune 💬 I Viborg tilbyder vi nogle af de patienter, som gentagne gange bliver indlagt, at de kan få en åben indlæggelse. Det vil sige, at de selv kan bede om at blive indlagt, når de mærker, at de har brug for hjælp: - Vi siger ikke nej til indlæggelse af disse patienter, som har brug for et helle på hospitalet. De har fundet ud af, at det ikke er et nederlag at blive indlagt, men en hjælp. Jeg tror, at vi på den måde kan bremse en negativ situation og undgå mange tvangsindlæggelser, fortæller Sune. Hvert enkelt tilfælde af tvang bliver altid evalueret, og læring bliver trukket ud til det fremtidige arbejde med forebyggelse af tvang 👏 #psykiatri #forebygtvang
-
-
Hvordan er det at arbejde i Psykiatrien i Region Midtjylland? Hvad gør netop vores arbejdspladser til noget særligt? Det spørgsmål har vi stillet vores medarbejdere og ledere – og deres svar er nu samlet på nye hjemmesider, der giver et unikt indblik i hverdagen på vores afsnit og klinikker. Hjemmesiden skal være med til at vække potentielle jobsøgeres interesse for Psykiatrien som et spændende speciale og en attraktiv arbejdsplads. En af de afdelinger, der er gået i luften med nye rekrutteringshjemmesider, er Regionspsykiatrien Horsens. Her er Louise Brix Sønderup chefsygeplejerske, som fortæller: - Rekruttering er en af vores største opgaver. Og vi vil gerne vise, at vores afdeling er et godt sted at arbejde – både fagligt og socialt. Siderne giver jobsøgere et realistisk indblik i vores hverdag, så de kan se, hvad de bliver en del af. Siderne er skabt i et stærkt samarbejde mellem medarbejdere og ledere i de psykiatriske afdelinger og Psykiatriens kommunikationsteam. Gennem interviews og fortællinger har vi samlet de oplevelser, der ærligt og nuanceret beskriver, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien – med alt, hvad det indebærer af faglighed, fællesskab og udviklingsmuligheder. Fra i dag kan vi derfor vise, hvordan det er at arbejde i Regionspsykiatrien Horsens, Regionspsykiatrien Gødstrup, Afdeling for Depression og Angst, Retspsykiatrisk Afdeling og Psykiatristaben. Vi glæder os over at kunne lancere de første sider og arbejder videre med at gøre de resterende afdelinger klar i den kommende tid. 🔗 Tag et kig her: https://lnkd.in/dnxDPVtw
-
-
- Det har været rigtig, rigtig godt! Jeg er blevet positivt overrasket! 👏 Sådan siger Stefan, der netop har afsluttet sin stilling som hoveduddannelseslæge i Regionspsykiatrien Gødstrup. Han er godt på vej til at blive speciallæge i almen medicin, og hans ophold i Psykiatrien har været en oplevelse, der overgik forventningerne. Mange af de almenmedicinere, han kender, hvis psykiatriske ophold først kommer senere, har nemlig en negativ opfattelse af Psykiatrien, men Stefan oplevede hurtigt, at fordommene ikke holdt stik 🩺 - Introduktionsprogrammet var supergodt - det bedste, jeg har oplevet af de seks afdelinger jeg har været på. Det har givet mig stor indsigt i og klædt mig rigtig godt på til det psykiatriske arbejde. Jeg oplevede stor frihed til at tage ansvar for egen læring, hvilket jeg har lært super meget af, siger Stefan. Stefan tager en langt bedre forståelse af psykiatriske patienter og Psykiatrien med sig. Derfor føler han sig bedre rustet til at gå i dialog med de psykiatriske patienter, han kommer til at møde i almenpraksis. Han vil derfor bedre kunne starte en tidlig indsats af patientens behandling og har forståelse for, at der sjældent er en hurtig løsning i psykiatrien. Hans tid hos os gavner altså ikke kun ham, men også de patienter, han møder i fremtiden. Og vi glæder os over at have bidraget til en stærkere almenmediciner 💙 #hoveduddannelseslæge #AlmenMedicin #psykiatri
-
-
-Hos os er det små livshistorier, vi får hver gang, som er utroligt forskellige. Det gør det spændende, og man får sat tingene i perspektiv. Sådan siger Nina, der er lægesekretær i Psykiatrien. Nogle gange er hun den, der tager imod patienter og pårørende i receptionen. Andre gange er det hendes stemme, man møder i telefonrøret. Det kræver noget at være så tæt på, som Nina er, især når henvendelserne er svære. Men hun har erfaret, at man lærer at rumme også de mest komplekse samtaler. Især når man bruger sine kollegaer som støtte og sparring. Samtidig kommer man tæt på et relationelt arbejde, hvor mennesker og deres livshistorier er i centrum ❤️ Hør Nina fortælle om sit arbejde eller gå ind på www.psykiatriakademiet.dk. Her kan du se det introduktionsforløb til nye lægesekretærer i Psykiatrien, videoen er en del af. #lægesekretær #psykiatriakademiet #psykiatri
-
46 engagerede fysioterapeuter var mandag samlet til en inspirerende udviklingsdag. Her fik de mulighed for at lære, afprøve nye metoder, netværke og dele perspektiver på tværs 💪 Fysioterapeuterne, Lise Jensen og Christiane Joern fra Psykiatrien, delte bl.a. deres erfaringer og gav indsigt i, hvordan fysisk aktivitet kan bruges som redskab til arousalregulering i behandlingen. Vi havde også besøg udefra, hvor fysioterapeut, Mynte Tarpgaard fra PsykFys Klinikken, gav indblik i metoder til at skabe ro i krop og sind. Derudover fortalte Lone Katballe fra Center for Seksuelt Misbrugte om, hvordan traumer sætter sig i kroppen, og hvordan fysioterapeutiske tilgange kan hjælpe traumatiserede patienter. Oplæggene satte gang i øvelser, hands-on læring og faglige drøftelser, som gav deltagerne mulighed for at afprøve nye metoder i det fysioterapeutiske arbejde i Psykiatrien. Der var dog også masser af tid til at netværke på tværs af afdelingerne og styrke det tværgående samarbejde. Tak til alle, der deltog og bidrog til en dag fyldt med ny viden og fagligt fællesskab 👏 #fysioterapi #psykiatri #fagligudvikling #samarbejde #behandling #læring
-