Ét klik.
Det er, hvad det kræver at få adgang til de samme oplysninger om patientens behandlingshistorik og sygdomsforløb. Uanset om du arbejder på hospitalet, i almen praksis eller i kommunen.
I september blev it-løsningen SAMBLIK-diabetes officielt lanceret ved Åbylægerne i Grenå og diabetesambulatoriet på Regionshospitalet Randers.
Det markerer starten på en stor afprøvning af en innovativ it-løsning, som samler og viser helbredsdata på tværs af sektorer og skaber et samlet overblik over behandlingsforløb for personer med type 2-diabetes.
"Det er et vigtigt skridt i retningen mod en mere sammenhængende behandling for personer med type 2-diabetes," siger Annelli Sandbæk, enhedschef hos Steno Diabetes Center Aarhus.
Storskalaafprøvningen af SAMBLIK-diabetes gennemføres i fire sundhedsklynger i samarbejde med Steno Diabetes Centrene i Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden.
|