Klik og se nyhedsbrevet i din browser, så får du billederne med!
 
Nyheder fra PsykInfo Midt // September 2024
Kære læser,
Tak fordi du læser med.
 
I denne første efterårsudgave kan du læse om:
  • Efterårets temaaftener
  • EN AF OS-ambassadør Mette Østerballe: 28 år med spiseforstyrrelse
  • SMUK 2024: sådan gik årets deltagelse på festivalen
  • Nyheder fra vores sociale medier
 
Se program og book billetter på Psykiatriens hjemmeside
 

Mette fortæller om sin kamp med en spiseforstyrrelse

EN AF OS-ambassadør Mette Østerballe
Onsdag 4. september skydes efterårssæsonen i gang. Det sker med et gribende personligt oplæg ved Mette Østerballe, der er klar til at fortælle om sin 28 år lange kamp med spiseforstyrrelse.
 
- Før var jeg afhængig af at skulle løbe hurtigt og længe. Eller jeg straffede mig selv ved at skære ned på mad eller springe måltider helt over. Kun en lav vægt var acceptabel, fortæller Mette og fortsætter:
 
- Nu er jeg oprigtigt ikke længere interesseret i at ligne en på 22 år. Spiseforstyrrelsen nedbrød mig, men nu er jeg i stedet begyndt at spørge mig selv, hvad jeg vil med mit liv her og nu og i fremtiden.
 

Det var fantastisk at være tilbage på Smukfest

 
Det er nu en måned siden, men vi har stadig ikke fået armene ned efter vores besøg på Smukfest i år. PsykInfo Midt og EN AF OS-ambassadørernes deltagelse blev endnu en gang en kæmpe succes.  
 
Igen i år havde vi muligheden for at tale med de unge om trivsel, mentale udfordringer og psykisk sygdom, både på campen “KærligHeden” og på festivalpladsen.  
 
- Det var fantastisk at være tilbage på Smukfest. Folk åbnede sig op og delte deres personlige historier med os. Vi skabte et rum, hvor de frit kunne tale om emner, der ellers kan være svære at tage op, fortæller Cecilie.   
 
Begge steder havde vi planlagt en masse små aktiviteter, der førte til dybe samtaler om trivsel, mentale udfordringer og psykisk sygdom. Mange besøgende valgte at lægge vejen forbi.   
 
- Det var dejligt at se så mange besøgende. Nogle af dem kom tilbage, efter at have besøgt os på festivalpladsen sidste år. Det var så bekræftende at høre, at de også synes, det giver så god mening, at vi er til stede på sådan noget som Smukfest, siger Cecilie.   
 
Smukfest gav os en unik chance for at nå ud til mange mennesker og skabe en åben dialog om noget så svært som psykisk sundhed. Det har givet os meget tilbage, og vi ser allerede frem til næste år, hvor vi håber at fortsætte det gode - og ikke mindst - vigtige arbejde.      
Vi holder temaaften om Unge og mistrivsel 7. november i Risskov
 
Nyheder fra vores sociale medier

HURTIGERE HJÆLP TIL BØRN OG UNGE

 
Patienterne varmer op til Tour de France i Regionspsykiatrien Gødstrup
 
Der er for lang ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien. Men det arbejder vi hårdt på at forbedre.
Vi indfører derfor omfattende ændringer i måden, patientforløb bliver planlagt på i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.
 
Se opslaget
 

VIL DU HJÆLPE OS MED AT BLIVE BEDRE?

 
Sommerkoncerter i Regionspsykiatrien Horsens
 
Er du patient/pårørende i børne- og ungdomspsykiatrien eller indlagt patient i den specialiserede retspsykiatri i perioden fra starten af september til midten af oktober 2024?
Så får du måske udleveret et spørgeskema (LUP).
 
Se opslaget
 
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side   Link til YouTube-profil  
 
 Send til en ven
 
Send mailen videre til én, der kunne have glæde af den
Region Midtjyllands psykiatriske
informationscenter