 |
|
Forskningsansvarlig neuropsykolog og ph.d. Lars Evald, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sætter rammen for temaet i dette nyhedsbrev.
|
 |
|
Kognitive vanskeligheder, f.eks. nedsat opmærksomhed, hukommelse eller eksekutive funktioner, er ofte såkaldte usynlige handicap efter erhvervet hjerneskade eller neurologiske sygdomme. I modsætning til f.eks. en halvsidig lammelse kan de være svære at opnå erkendelse af for patienten selv, men også for pårørende og personale.
Ikke desto mindre har kognitive vanskeligheder stor betydning for patientens selvstændighed, livskvalitet og pårørendebyrde. Indsigt i de kognitive vanskeligheder (og styrker) er en forudsætning for patientens evne til at forudse, hvilke aktiviteter der er udfordrende og som kræver en særlig indsats, samt personalets henvisning til og planlægning af relevant neurorehabilitering.
Der er et naturligt behov for at foretage hurtig og effektiv screening af kognitive udfald af mange patienter uden at trække for mange resurser. Gennem de seneste årtier er der udviklet forskellige redskaber, der imødekommer dette behov, f.eks. Montreal Cognitive Assessemt (MoCA) og Oxford Cognitive Screen (OCS). Det er disse og andre screeningsredskaber, dette nyhedsbrev skal handle om. Hvad er deres fordele og ulemper?
God læsning!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Systematisk review finder evidens for flere redskaber til kognitiv screening efter stroke
|
|
 |
|
Aarhus Universitetshospital har vurderet kvaliteten af 20 redskaber, som bruges til at undersøge kognitiv funktion hos personer, der har overlevet stroke. Gennemgangen finder evidens for flere redskaber, men der mangler forskning på området.
Vil vi screene for kognitive udfordringer hos personer med erhvervet hjerneskade, er det væsentligt at anvende redskaber med så høj grad af evidens som muligt. I et systematisk review har Aarhus Universitetshospital vurderet kvaliteten af 20 redskaber, som alle bruges til at undersøge kognitiv funktion hos personer ramt af stroke gennem simple dagligdags aktiviteter.
Studiet er blevet til på baggrund af et ønske opstået blandt ergoterapeuter på Aarhus Universitetshospital. I den daglige praksis har de ofte anvendt redskaberne MoCA (Montreal Cognitive Assessment) og OCS (Oxford Cognitive Screen), men de stillede sig nysgerrige over for, hvilke andre redskaber, der er tilgængelige, hvis man også ønsker at se patienten på aktivitets- og deltageniveau. Det fortæller Lola Qvist Kristensen, ergoterapeut og ph.d.-studerende ved Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital (AUH).
- MoCA og OCS er såkaldte skrivebordstests, som undersøger ét kognitivt domæne ad gangen. Resultaterne kan være svære at bygge rehabiliteringsstrategier på, da redskaberne ikke tester patienten i aktivitet og deltagelse. Der var derfor et ønske om, at vi kunne samle den viden, der allerede eksisterer om kvaliteten af de redskaber, som tester patienten i konkrete gøremål, fortæller Lola Qvist Kristensen, som er førsteforfatter på reviewet, der er lavet i samarbejde med medforfattere fra Fysio- og Ergoterapi på AUH, Defactum, Syddansk Universitet og Vrije Universitet, Amsterdam.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OCS kan være et skridt tilbage mod hverdagen efter stroke
|
|
 |
|
På Neurocenter Sengeafsnit 14 i Lemvig giver screeningsredskabet OCS indsigt i patienternes kognitive funktion efter stroke.
Når stroke i form af en blodprop eller blødning i hjernen medfører fysiske følgevirkninger som halvsidig lammelse, er skaden tydelig. De usynlige skader på kognitive funktioner som hukommelse, koncentration og sprogforståelse er langt sværere at identificere.
Screeningsredskabet OCS (Oxford Cognitive Screen) er udviklet på den baggrund som en test, der på 20 minutter afprøver de kognitive funktioner, som ofte bliver ramt som følge af stroke.
Hos Hammel Neurocenters Sengeafsnit 14 i Lemvig Sundhedshus, hvor voksne med erhvervet hjerneskade er indlagt til rehabilitering, er OCS i spil som en del af arbejdet med at bringe patienterne tilbage til en meningsfuld tilværelse.
Det kan være observationer af, at patienten har svært ved at huske aftaler, ikke kan genkende personalet eller kører ind i ting med kørestolen, som udløser testen. Men testen kan aldrig stå alene, understreger ergoterapeut Marie Lybecker Hansen.
- Vi kan bruge det øjebliksbillede, som testen giver os, i det tværfaglige samarbejde med bl.a. neuropsykologen med henblik på den videre genoptræningsplan. Men vi vil også altid se patienten i aktivitet. Det er aktiviteterne, der fylder i deres hverdag, og det er som regel aktiviteterne, der betyder noget for patienterne; At de kan komme tilbage og udføre de daglige gøremål, forklarer Marie Lybecker Hansen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
MoCA giver hurtigt overblik over kognitive udfald efter hjertestop
|
|
|
På Aarhus Universitetshospital giver testredskabet MoCA indsigt i de usynlige følger af hjertestop.
Hjertet slår igen, men det kan være svært at identificere, hvilke usynlige funktionsevner, som er svækket efter et hjertestop. På Aarhus Universitetshospital tilbydes alle patienter, som overlever et hjertestop uden for hospitalet, en screening for kognitive udfordringer med testredskabet MoCA (Montreal Cognitive Assessment).
Selv om MoCA oprindeligt er målrettet screening for demens, har den også vist sig brugbar ved hjertestopoverlevere. Ergoterapeuterne ved Afsnit 1, Fysio- og Ergoterapi, AUH, har benyttet testen de seneste år.
- Den er god på den måde, at den kan give et hurtigt overblik, fortæller ergoterapeut Christina Kjærgaard Højberg.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
KF-NAP har givet nuancer på neglekt
|
|
|
Berit Marqvard Kramer, ergoterapeut, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
|
|
Ergoterapeuterne ved Sengeafsnit 2, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, har med testredskabet KF-NAP foldet begrebet neglekt ud.
Hos hver anden person, der overlever et stroke udløst i højre hjernehalvdel, og hos knap hver tredje ramt i venstre hjernehalvdel, vil man som følgevirkning se neglekt. Neglekt betegner en opmærksomhedsforstyrrelse, hvor patienten ikke orienterer sig mod den ene halvdel af kroppen og omgivelserne, hvilket kan have stor betydning for evnen til at gennemføre almindelige, daglige gøremål.
Tidligere beroede den sundhedsfaglige vurdering af neglekt på en aktivitetsanalyse og dagligdagens observationer. Men i løbet af de seneste to år har det højtspecialiserede Sengeafsnit 2 for svært skadede patienter ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter taget fat på og accelereret brugen af testredskabet KF-NAP (Kessler Foundation Assessment Process). Det har gjort undersøgelsen af neglekt mere systematisk, og det har tilføjet dybde, fortæller ergoterapeut på Sengeafsnit 2, Hammel Neurocenter, Berit Marqvard Kramer.
- Det er en stor fordel, at vi har fået lukket begrebet neglekt op. Vi er blevet opmærksomme på, at der kan være mange grader af neglekt, og at det kan komme til udtryk på forskellige områder. Neglekt er blevet meget mere nuanceret, forklarer Berit Marqvard Kramer.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Når patienten vender hjem, venter hverdagens afgørende prøve
|
|
|
Maria Damtoft Kristensen, ergoterapeut, Ringkøbing-Skjern Kommune. Privatfoto
|
|
Kognitive screeningstest er et godt fundament, når borgere med erhvervet hjerneskade udskrives til genoptræning i hjemkommunen. Det fortæller neurofaglig ergoterapeut ved Ringkøbing-Skjern Kommune, Maria Damtoft Kristensen.
De usynlige konsekvenser efter stroke, som kan påvirke evnen til bl.a. opmærksomhed, sprogforståelse og koncentration, viser sig som regel tydeligst, når patienten udskrives fra hospitalet og vender hjem til sine vante omgivelser.
Sådan lyder erfaringen fra Maria Damtoft Kristensen, der som ergoterapeut i Ringkøbing-Skjern Kommunes Sundhedscenter Vest tager imod borgere, som bliver udskrevet fra hospitalet med neurologiske skader.
I arbejdet med at finde tilbage til hverdagen er kognitiv screening et godt sted at begynde, fortæller Maria Damtoft Kristensen. Også selv om resultatet ikke nødvendigvis afspejler det fulde billede af de udfordringer, som borgeren vil møde, når hverdagen genoptages.
- Det er en fordel for os, hvis der er lavet en test af de kognitive funktioner på hospitalet. Det skaber et fundament for et godt samarbejde med patienten, at vi kan indlede en samtale om, hvad testen viser, og hvad borgeren tænker om det. Testresultatet kan aldrig stå alene, men det kan være et godt udgangspunkt for den videre udredning, fortæller Maria Damtoft Kristensen.
For 57-årige Bjørg Nilsen fra Videbæk blev en undersøgelse af hendes kognitive funktionsevne en vej til indsigt i konsekvenserne af den hjernehindeblødning, hun blev ramt af i 2022.
- Jeg fik forskellige opgaver, jeg skulle løse. Jeg fik blandt andet nogle billeder, som jeg skulle huske rækkefølgen på. Det kunne jeg ikke, fortæller Bjørg Nilsen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Undersøgelse skal afdække faglige udfordringer i kognitiv rehabilitering
|
|
|
De to danske videnscentre for neurorehabilitering inviterer fagprofessionelle, som arbejder med neurorehabilitering, til at deltage i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Formålet er at afdække faglige udfordringer i kognitiv neurorehabilitering. Resultaterne bruges til at styrke området med nye tiltag.
Der findes meget lidt viden om kognitiv neurorehabilitering i praksis i Danmark. Det begrænser mulighederne for at sætte ind med effektive initiativer, som kan skabe endnu bedre rehabiliteringsforløb for patienter og borgere.
Derfor vil de to videnscentre for neurorehabilitering i hhv. Øst- og Vestdanmark gerne invitere fagprofessionelle, som arbejder med neurorehabilitering, til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse.
Undersøgelsen skal afdække faglige udfordringer i kognitiv neurorehabilitering af mennesker med neurologiske diagnoser. Resultaterne skal bruges til at styrke området med nye tiltag ー f.eks. udvikling af nye kurser, workshops og vejledninger i kognitiv neurorehabilitering.
Om spørgeskemaundersøgelsen og informeret samtykke om deltagelse:
• Undersøgelsen indeholder spørgsmål om din baggrund og erfaringer med kognitiv neurorehabilitering. Undersøgelsen tager cirka 10 minutter af din tid.
• Deltagelse i undersøgelsen er frivillig. Du kan vælge at afslutte din deltagelse når som helst uden at angive en grund.
• Undersøgelsen har ikke et kommercielt formål og omfatter ikke belønning eller honorar. Der er ingen interessekonflikter at erklære i forbindelse med denne undersøgelse.
• Undersøgelsen er anonym, og dine svar vil ikke blive knyttet til dig på nogen måde.
Ved at klikke på linket, giver du samtykke til at deltage i undersøgelsen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udvalgte kurser med specialviden om kognitiv neurorehabilitering
|
|
|
- Neglekt – Udredning og behandling, 2 dages tværfagligt hands-on kursus, 3.-4. september 2024, Lars Evald og Jim Jensen
- Epilepsi og Kognition, specialistkursus for neuropsykologer og andre erfarne i neurorehabilitering, 14. november 2024, Mette Mette Buhl Callesen og Tina Edstoft Kristensen
- Udvidet kursus i Klinisk Neuroanatomi, Neurofysiologi og Neurokemi, specialistkursus for neuropsykologer, læger og andre erfarne i neurorehabilitering, 6.-7. november og 4.-6. december 2024, Carsten Bjarkam
- Visuelle Perceptionsforstyrrelser og Visuospatiale Forstyrrelser, specialistkursus for neuropsykologer, læger og andre erfarne i neurorehabilitering, 18. november 2024, Ro Julia Robotham
|
|
|
|
|
|
|
|
