👀 Seneste nyt om behandling, forskning og samarbejde
Se nyhedsbrevet i browser

Steno Diabetes Center Aarhus

Juni 2024
Sammen skaber vi en bedre start for mennesker med type 1-diabetes

Sammen skaber vi en bedre start for mennesker med type 1-diabetes

"Vi skal arbejde på at skabe lige vilkår for vores patienter med diabetes. Det er så vigtigt, at der ikke er for store forskelle på, hvad de enkelte hospitaler i regionen kan tilbyde vores patienter." 

Sådan siger Karen Krogh Fjeldborg, specialeansvarlig overlæge på Regionshospitalet Randers.

Siden 2021 har hun været med i en arbejdsgruppe af diabetesbehandlere på tværs af regionshospitalerne i Region Midtjylland. Sammen har de udviklet kursustilbuddet ”Godt fra start” og den digitale forløbsguide ”Ny med type 1-diabetes” - to nye fælles tiltag, der skal klæde personer med type 1-diabetes på til den første tid med sygdommen.

Udviklingen af fremtidens diabetesbehandling er nemlig noget, vi gør sammen. På tværs af faggrupper og på tværs af hospitaler. 

"I forhold til at kunne udvikle et projekt, så har det været vigtigt, at der er noget, vi har gjort på tværs", siger Karen Krogh Fjeldborg i denne video.

Læs om det regionale samarbejde her
Langt færre med diabetes dør af hjerte-kar-sygdom

Langt færre med diabetes dør af hjerte-kar-sygdom

Andelen er personer med type 2-diabetes, der dør af hjerte-kar-sygdom, er næsten halveret gennem de sidste 20 år. Det viser nyt studie fra Steno Diabetes Center Aarhus, som er publiceret i The Lancet Regional Health - Europe.

Læs om den nye forskning her
Stort efterslæb for kvinder med graviditetsdiabetes

Stort efterslæb for kvinder med graviditetsdiabetes

På trods af en målrettet indsats har hver femte kvinde med graviditetsdiabetes stadig diabetes eller prædiabetes et år efter fødslen. Det viser ny forskning fra et tværregionalt samarbejde om tilbud til kvinder med graviditetsdiabetes i Region Midtjylland
"Det giver anledning til et øget fokus på opfølgning" ->
Delelægen fra Gødstrup: Jesper hjælper familier og nørder diabetesteknologi

Delelægen fra Gødstrup: Jesper hjælper familier og nørder diabetesteknologi

Halvdelen af sin arbejdstid er Jesper Sand Hjelle afdelingslæge på afdeling for Børn og Unge ved Regionshospitalet Gødstrup. Den anden halvdel er han læge i Steno Diabetes Center Aarhus og forsker i blandt andet diabetesteknologi.
Mød Jesper her
Folkemødet 2024: Hvem skal have en plads ved lægens bord?

Folkemødet 2024: Hvem skal have en plads ved lægens bord?

Gordiske knuder og fremsynede ideer. Vi kaster lys over udfordringer og løsninger i det danske sundhedsvæsen til Folkemødet i år, når vi sammen med de andre Steno Diabetes Centre inviterer til debat.

Mød os til disse debatter

De første forsøg i Danmarks unikke ”ånderum”

 Metaboliske kamre. Kalorimetrirum. Ånderum. Unikt barn har mange navne. I Steno Diabetes Center Aarhus findes Danmarks mest moderne af slagsen. To små, hermetisk lukkede værelser på 7 m2, hvor forsøgspersoner tilbringer alt fra timer til flere dage i træk. At placere dem i et hospitalsmiljø er unikt - også på verdensplan. Det åbner for nye muligheder for forskning i diabetes og stofskiftet.

Halvandet døgn i isolationskammer skal gøre os klogere på stofskiftet

Første forsøg i Danmarks unikke ”ånderum”

Simon Bøggild Hansen, læge og ph.d.-studerende, udforsker interaktionen mellem døgnrytme, binyrebarkhormon og forbrænding i hverdagslige betingelser for at forstå, hvordan døgnet påvirker forbrændingen af sukker og fedt.

Et puf til kroppens indre rytme: Forsøgspersonerne tilbringer 33 timer i de metaboliske kamre.

Læs mere og se billeder fra kamrene
Hør mere i Radio4-podcasten Kraniebrud

Kan en særlig fedtmembran i mejeriprodukter forebygge type 2-diabetes?

Kan en særlig fedtmembran i ost og yoghurt forebygge type 2-diabetes, overvægt og hjerte-kar-sygdom?
Hvis fedtmembranen, som findes i eksempelvis yoghurt, nogle oste og råmælk viser sig at have gavnlige egenskaber for vores sundhed, bør danske og globale kostråd måske revideres i fremtiden.
 
17 timer, 15 blodprøver og 2 sandwiches: Forsker og læge Jens Hohwü Voigt har forsøgspersoner i kamrene netop nu.
TV2 Østjylland var med - se indslaget her
Læs nyheden på stenoaarhus.dk

Tilmeld dig efterårets kurser og events

For patienter

 
Find flere tilbud til patienter

For fagfolk

 
 
 
 
Find flere tilbud til fagfolk