Plast, drikkeemballager og tekstil. De tre 'nye' fraktioner i affaldssorteringen er særligt udfordrende, når det kommer til at få dem afsat og dermed i recirkulation. Der er ikke rigtig penge i skidtet. Kommunerne skal betale mange penge for at få afsat de indsamlede fraktioner, og industrien har behov for sorteret materiale i høj kvalitet, for at det er attraktivt.
I podcasten spørger vi både kommunen, virksomheden og brancheorganisationerne, hvad der skal ændres, før vi får fut på genanvendelsen ad de tre svære fraktioner - og i det hele taget.
I en anden artikel kan du læse om Randers' projekt, der går ambitiøst til værks i et forsøg på at lave lukkede, lokale loops på plast.
God læselyst - og god påske!
|