👀 Seneste nyt om behandling, forskning og samarbejde
Se nyhedsbrevet i browser

Steno Diabetes Center Aarhus

Marts 2024

Det går godt med diabetesbehandlingen i Danmark. Faktisk har den aldrig har været bedre.

Vi har længe fokuseret på klassisk klinisk behandlingskvalitet for at se, om vi var på rette vej. Nu vender vi i højere grad blikket mod den mentale trivsel og generelle tilfredshed med behandlingen blandt dem, vi er sat i verden for at hjælpe.

I Region Midtjylland har vi gjort måling af livskvalitet og diabetesrelateret stress til en fast del af patienternes årssamtaler i diabetesambulatorierne. Og sammen med fire andre Steno-centre har vi lavet den første nationale undersøgelse af trivsel og tilfredshed med behandlingen blandt alle, der er tilknyttet et diabetesambulatorium i Danmark.

Undersøgelsen viser heldigvis, at vi i hele landet gør det rigtig godt. Det er et stort skulderklap til behandlerne og kvaliteten af deres arbejde. Dog viser den også, at hver tredje patient oplever diabetes-stress, og at der er behov for, at vi fortsætter arbejdet med at udvikle endnu bedre bruger- og behovsstyrede forløb for mennesker med diabetes.

Vores erfaringer med eksempelvis gruppekonsultationer for børn, ungeklinikker og arbejdet med trivsel og sundhed blandt børn og unge i lokalsamfund viser os, at samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer om individualiserede tilbud kan gøre en stor forskel for den mentale sundhed og trivsel - og bidrage til et godt liv med diabetes.

Troels Krarup Hansen, direktør, Steno Diabetes Center Aarhus

Børn med diabetes bliver gladere af at mødes i grupper

Glade børn i grupper - nu udvides tilbuddet

- Der er noget, der er dejligt ved at have diabetes. Og noget, der er knap så dejligt. Det er ikke rart, når blodsukkeret bliver for lavt, hvis udstyret falder af, eller insulinpumpen går død. Men det er dejligt at komme til gruppemøder i klinikken! Vi laver en masse sjove ting, og jeg har fået en masse nye venner.

Sådan fortæller 9-årige Harry om det at have diabetes og de gruppemøder, han går til sammen med andre børn med diabetes. 

Vores erfaringer med gruppekonsultationer for børn med type 1-diabetes er så positive, at tilbuddet nu udvides i Region Midtjylland, så det også kommer til at gælde for de 13-15-årige børn.

 Harry fortalte begejstret om grupperne på DR i TV Avisen og i Ultra Nyt.

Mød Harry til gruppemøde her
Forskning: Ungeklinikker giver bedre overgang til voksenlivet med diabetes

Ungeklinikker giver bedre overgang til voksenlivet med diabetes

Tryghed og genkendelighed: Forskning på Steno Diabetes Center Aarhus viser vigtigheden af kontinuitet og personlige relationer i overgangsperioden for unge med type 1-diabetes fra børne- til voksenafdeling.

FĂĄ 3 hovedpointer fra forskningen her
2000 børn har nu fået målt deres trivsel, kondition og styrke som en del af initiativet 'Lokalsamfund i Bevægelse'

2000 børn har fået målt deres trivsel, kondition og styrke

Børn og unge bruger mindre og mindre tid på sport og udendørs leg, og flere oplever mistrivsel og uhensigtsmæssig vægtudvikling. Over 2000 børn og deres familier er med i projektet 'Lokalsamfund i Bevægelse', hvor vi undersøger, hvad der skal til for at vende udviklingen.
Læs om det store initiativ her
Stor undersøgelse skal følge helbred og kronisk sygdom i Region Midtjylland

Vi følger helbred og kronisk sygdom i Region Midtjylland

Hvad er svært, når man har diabetes eller anden kronisk sygdom? Hvordan er livskvaliteten påvirket? Og er der ting, man oplever ikke at få støtte til? Det er nogle af de spørgsmål, som over 130.000 midtjyder er inviteret til at svare på i spørgeundersøgelsen Helbred i Midt.

Læs mere her
National undersøgelse: Høj tilfredshed med diabetesbehandling, men mange stresser over deres sygdom

National undersøgelse: Høj tilfredshed med diabetesbehandling, men mange stresser over deres sygdom

De fem Steno Diabetes Centre i Danmark er for første gang gået sammen om en landsdækkende afdækning af trivsel og tilfredshed blandt diabetespatienterne på landets diabetesambulatorier. Undersøgelsen viser en generel høj tilfredshed. Dog lider knap hver tredje af diabetes-stress.
Dyk ned i undersøgelsen her

Podcast: Ny sæson af Diabetesforskerne ude nu

Podcasten Diabetesforskerne tager dig helt tæt på højaktuelle emner inden for forskning i diabetes. Fjerde sæson er nu lanceret, og her kan du blandt andet møde to forskere fra Steno Diabetes Center Aarhus:

Hvad fylder hos personer med diabetes og anden kronisk sygdom?

Diabetesforskerne podcast: Hvad fylder hos personer med diabetes?

”Selvom det er vigtigt at behandle de fysiske aspekter af diabetes, må man ikke glemme, at der sidder et menneske bag sygdommen. Det kan være, at andre faktorer fylder mere for patienterne, og det er vigtigt at være bevidst om dette og tilbyde støtte og behandling, der tager højde for individuelle behov”.

Lasse Bjerg fortæller om visionerne med vores store undersøgelse Helbred i Midt

Kulhydrater fra mælk kan stabilisere blodsukkeret under træning

Diabetesforskerne: Kulhydrater fra mælk kan stabilisere blodsukker under træning
   "Det fylder meget for mange med type 1-diabetes, at det er svært at styre reguleringen af blodsukkeret, især når man skal træne. Mange efterspørger et mirakelmiddel, der kan hjælpe, og jeg tror på, at denne viden kan bidrage til, at vi på et tidspunkt får udviklet et produkt, der kan hjælpe folk."
Rakel Fuglsang Johansen fortæller om den nyeste forskning i motion og type 1-diabetes

Tilmeld dig forĂĄrets kurser og events

For patienter

 
Find flere tilbud til patienter

For fagfolk

Find flere tilbud til fagfolk