Klinikkerne for lungesygdomme i HE Midt, der både dækker hospitalsmatriklerne i Silkeborg, Skive og Viborg, er kåret som Danmarks bedste til KOL-behandling.
Lungeklinikkerne i hospitalsenheden hiver en delt førsteplads hjem i Dagens Medicins kåring af Danmarks bedste til behandling af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, også kendt som KOL.
KOL-patienter kan ikke helbredes, men deres livskvalitet kan ofte forbedres med den rette behandling. Niveauet for kontrol og behandling af KOL-patienter i Danmark er generelt højt, og overlæge i lungesygdomme på RH Silkeborg, Charlotte Hyldgaard og overlæge i Medicinsk Afdeling på RH Viborg, Michael Skov Jensen, er begge stolte over, at HE Midt igen viser, at den kan være med helt i toppen af listen. For tre år siden vandt RH Silkeborg senest prisen som Danmarks Bedste til KOL, og RH Viborg har også modtaget prisen en gang tidligere. Denne gang deler klinikkerne for lungesygdomme i hospitalsenheden den flotte førsteplads.
|