I Hjertesygdomme på RH Viborg har ildsjæle 'valgt klogt' ved med kritiske øjne at revidere blodprøvepakker og ændre arbejdsgange. Det har medført, at afdelingen har reduceret antallet af blodprøver-analyser med 49 procent.  

 

Det er altid rarest at være på den helt sikre side og hellere en blodprøve for meget end en for lidt. Det er en tendens, der tidligere kendetegnede kulturen og arbejdsgangen i Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg. Samtidig er det let og hurtigt at bestille blodprøver hos kollegerne i Blodprøver og Biokemi, så derfor gjorde de ansatte i Hjertesygdomme ofte det for at være helt på den sikre side.  

 

Men giver det altid mening at bestille de ekstra blodprøvepakker og -prøver? Det spørgsmål satte nogle ildsjæle i Hjertesygdomme sig for at finde ud af. Inspireret af "Vælg Klogt"-konceptet gik de tidligere på året i gang med en nøje gennemgang af afdelingens blodprøvepakker. Og det tværfaglige arbejde har vist sig at være særdeles frugtbart og har ført til ændringer i både kultur og arbejdsgange.  

 

- Vi fandt i vores gennemgang og analyse frem til, at vi generelt har en tendens til at bestille nye blodprøver, selvom der måske allerede er et tilgængeligt resultat i systemet fra en tidligere prøve, vi kan bruge i vores arbejde med at stille diagnoser og behandle patienterne. Derfor valgte vi at udfordre den eksisterende praksis og har taget emnet op til debat med kollegerne, siger ledende overlæge Andi Albertsen, der sammen med oversygeplejerske Jette Brodersen er initiativtager.

 

Nu søsættes den hidtil største nationale undersøgelse blandt danskere med karsygdomme, hvor alle landets karkirurgiske hospitalsafdelinger deltager. Undersøgelsen ledes af den forskningsansvarlige sygeplejerske Marie Dahl fra RH Viborg. Hun er initiativtager til undersøgelsen og har opbakning fra landets førerende fagfolk inden for det karkirurgiske område.

Med hjælp fra data og Klinisk Logistik har Diagnostisk Center i Silkeborg sat fokus på patienternes ernæringstilstand. Initiativet har fordoblet antallet af gennemførte ernæringsscreeninger for indlagte patienter, og indsatsen kan nemt overføres til andre afdelinger.

Det er centrets to sengeafsnit, som sammen med ernæringsteamet de seneste måneder har haft fokus på ernæringsscreening af de indlagte patienter. I den forbindelse er det lykkedes at hæve andelen af ernæringsscreenede patienter fra 20-30 procent til 50 procent.

- Ud over, at både Sundhedsstyrelsens og regionens retningslinjer siger, at vi skal gennemføre ernæringsscreeningerne, så giver det også god mening i forhold til de enkelte patienter. Der er masser af evidens for, at kost og ernæring har stor betydning for, hvor godt og hvor hurtigt patienterne kommer sig efter sygdom, fortæller klinisk sygeplejespecialist Stina Lindbjerg Nielsen.

Forskningschef David Høyrup Christiansen tiltrådte den 1. juni 2023 som professor i muskuloskeletal smertebehandling og rehabilitering ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. I den forbindelse giver han den 12. januar klokken 15.00 på RH Viborg sin tiltrædelsesforelæsning med titlen "Smerter i muskler og led – lev med det?"

Ph.d.-studerende og projektleder fra Hammel Neurocenter, Helene Honoré, forsvarer fredag den 15. december 2023 klokken 13 sit ph.d.-projekt. I projektet har hun undersøgt, hvordan voksne med erhvervet hjerneskade tilpasser sig hverdagslivet efter udskrivelse fra hospitalet. Med fokus på både aktivitet og deltagelse har projektet produceret fire forskningsartikler, der bidrager til forståelsen af, hvad der udgør et meningsfuldt dagligliv for patientgruppen.

Siden 2019 har HE Midt været med i et projekt med frivillige tryghedspersoner til patienter med en demenssygdom på hospitalet. Nu er projektperioden slut, og erfaringerne er positive og viser, at tryghedspersonerne er en gevinst for patienterne. Derfor er ordningen nu blevet en fast del af frivillige-samarbejdet i HE Midt.

- Ordningen har vist os, at der opstår en positiv synergi i mødet mellem de frivillige og de ansatte i de afsnit og afdelinger, tryghedspersonerne har deres gang hos patienterne. Den synergi kommer i sidste ende patienter og pårørende til gavn, og det er fantastisk, at vi nu efter projektperioden er udløbet kan fortsætte de gode takter, vi har fundet i forløbet. De frivillige tryghedspersoner kan gøre en stor forskel for de indlagte patienter med demens, siger Stine Sølager Kriegbaum, der er sygeplejerske i Neurologi og står i spidsen for indsatsen.

Ifølge et nyt studie giver behandling med en armslynge lige så gode resultater som en operation, når ældre pådrager sig et skulderbrud. Patienter og forskere fra RH Viborg har medvirket i et stort nordisk studie, der har sammenlignet tre behandlingsmetoder til komplicerede skulderbrud hos patienter på 60 år og ældre.

Et nordisk studie kaster nu nyt lys over behandlingen af komplicerede skulderbrud, der især rammer den ældre del af befolkningen. Studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine, viser, at en simpel armslynge er lige så effektiv som en skulderoperation med skinne eller halvprotese. Det er en konklusion, der udfordrer den nuværende kirurgiske praksis og fremhæver potentialet i en mere skånsom og omkostningseffektiv behandlingsform for patienter med skulderbrud.

Hjertesygdomme har indført de fleksible arbejdstider som en frivillig forsøgsordning, som medarbejderne har mulighed for at gøre brug af i varierende grad.

 

- Nogle vælger at gå all in og arbejde fra klokken 8 til 18 tre dage om ugen, så de kan holde en ugentlig fridag, mens andre melder sig på nogle enkelte lange vagter og dermed kan "spare op" til en månedlig fridag. Og det er netop dén smidighed, som har været vigtig for os, så medarbejderne kan få den fleksibilitet, som passer til deres privatliv, forklarer oversygeplejerske Marianne Lykke Lønvig fra Hjerteklinikken.

Blandt projektets deltagere er sygeplejerskerne Helle Mark Mogensen og Pia Børding og overlæge Johannes Wilhjelm, som alle glæder sig over ordningen:

 

- Det er genialt med sådan en fridag midt på ugen. Det giver meget mere luft i privatlivet og sikrer en fleksibilitet, så man bedre kan få det hele til at gå op, vurderer Helle Mark Mogensen.