 |
Søvn: neurorehabiliteringens essentielle hjælper
|
|
|
Videnscenterleder og forsker i døgnrytmer Simon Svanborg Kjeldsen sætter rammen for denne gangs tema.
|
 |
|
Søvn er mere end blot en tilstand af passivitet og inaktivitet; det er en evolutionær nødvendighed, en gådefuld tilstand, som har overlevet årtusinder af naturlig udvælgelse. Forestil dig, hvis søvnen ikke tjente et formål - ville den ikke være forsvundet under evolutionens gang? Det virker usandsynligt, at en tilstand, der ligner koma i sit fravær af deltagelse og aktivitet, skulle have bevaret sin eksistens gennem årtusinder, hvis ikke den indeholdt et biologisk formål. De seneste årtiers forskning har belyst dele af formålet.
Søvn spiller en afgørende rolle for mennesker med neurologiske lidelser. Ikke kun for den svært hjerneskadede person i den subakutte fase, hvor søvn og koma bliver uadskillelige for det blotte øje, men også for den rygmarvsskadede patient, der antages at have øget risiko for søvnapnø. Ligeledes er den scleroseramte person, der har tre gange større risiko for at opleve søvnforstyrrelser end den generelle befolkning, et tydeligt eksempel på, hvordan neurologiske lidelser kan forstyrre søvn.
I denne gangs TemaNyt præsenterer vi forskeres input til søvnens relation til neurorehabilitering og giver eksempler på nogle af de aktiviteter, der foregår med fokus på søvn. Søvn er et meget bredt område med fine tiltag i gang mange steder. Vi har lavet et forhåbentligt meningsfuldt udpluk til dig.
God læsning!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
VCR undersøger forekomst af søvnapnø og simpelt screeningsværktøj
|
|
 |
Provatfoto af Jørgen Vibjerg og Anne Christensen fra projektgruppen.
Søvnapnø kan have stor indvirkning på udbyttet af rehabilitering. Der er dog mangel på viden om forkomsten af søvnapnø blandt personer med en rygmarvsskade, og hidtil har screening af søvnapnø og henvisning til udredning været baseret på tilfældig observation fra personalet.
Det har fået en gruppe klinikere på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) til at undersøge hyppigheden af søvnapnø blandt indlagte patienter på VCR i en periode på 5 måneder i et kvalitetsprojekt. Desuden har de afprøvet et simpelt screeningsværktøj "Stop-Bang" til at opspore søvnapnø, inden mere omfattende undersøgelser tages i brug.
Projektgruppen konkluderede, at Stop Bang-spørgeskemaet i kombination med en natlig iltmåling af blodet kunne være en effektiv måde at screene for risiko for søvnapnø.
Projektgruppen er i gang med at vurdere muligheden for forskning omkring søvnapnø hos personer med en rygmarvsskade.
|
|
|
|
|
|
|
|
Opsamling af viden fra temadag om søvn og neurorehabilitering
|
|
|
Regionshospitalet Hammel Neurocenter afholdte en temadag om søvn og neurorehabilitering for klinikere den 14. november. Klinikerne blev beriget med interessant og relevant viden, som de kan bruge i egen praksis.
Her er nogle af de vigtige indsigter fra temadagen.
|
|
|
|
|
|
|
Søvn og døgnrytme er afgørende faktorer i neurorehabilitering
|
|
|
Søvn og døgnrytme skal være en større del af neurorehabiliteringen, hvis den skal være succesfuld, mener cand.psych., ph.d., lektor i Neurovidenskabelig Psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Ali Amidi.
Her er take home messages fra Ali:
- Der er omfattende evidens for søvn- og døgnrytmeforstyrrelser efter en hjerneskade.
- Forstyrret søvn og døgnrytmer kan have store negative indflydelser på rehabiliteringsprocessen.
- Adfærdsterapi for insomni og lysterapi er effektive og praktisk implementérbare interventioner til at forbedre søvnen og normalisere døgnrytmen, der med fordel kan indtænkes som led i rehabiliteringen.
|
|
|
|
|
|
|
|
Privatfoto af Kira Vibe Jespersen.
|
|
|
Musik kan afhjælpe søvnproblemer og øge livskvaliteten
|
|
|
Musik er ingen mirakelkur, men kan bruges til at afhjælpe søvnproblemer – også hos personer med behov for neurorehabilitering ifølge cand.psych, ph.d., lektor og forsker i psykologi, musikterapi og hjerneforskning, Aarhus Universitet Kira Vibe Jespersen.
Her er take home messages fra Kira:
- At lytte til musik ved sengetid kan forbedre søvnkvaliteten hos en bred vifte af mennesker.
- Musik til søvn er generelt langsommere, roligt og med en akustisk lyd. Dog er det vigtigt at tage borgerens musiksmag med i betragtning, når man vælger musik til søvn.
- Overvej, om borgerens søvnproblemer skyldes problemer med arousal regulering (regulering af indre spændingstilstande), humør, støjende omgivelser, rumination (dvælen ved negative tanker) eller andet.
|
|
|
|
|
|
|
Beroligende omgivelser kan være afgørende for god søvn
|
|
|
|
- Vi har en formodning om, at vi kan skabe bedre forudsætninger for at hvile, falde i søvn, opnå bedre søvnkvalitet og en mere hensigtsmæssig døgnrytme ved at inddrage og redesigne omgivelserne, fortæller specialeansvarlig ergoterapeut på Regionshospitalet Hammel Neurocenter Anna Birthe Andersen.
I et projekt på Sengeafsnit 3 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har Anna Birthe Andersen og hendes ergoterapeut-kollega Mette Møller arbejdet med at redesigne et soverum.
Læs mere om projektet herunder.
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
Patienter med hjerneskade lider ofte af søvnproblemer, som påvirker rehabiliteringspotentialet negativt. Sengeafsnit 3 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har personalet indrettet et hvile/soverum efter principperne om helende arkitektur og sanseintegration, der har en aktiverende og beroligende effekt på nervesystemet. I hvile/soverummet er fokus på sansestimuli, der har en formodentlig god effekt på patienternes mulighed for at hvile/sove.
Væggene og skabene i hvile/soverummet på Sengeafsnit 3 har en beroligende blå farve, sengetøjet er blåt, og gulvet ligner trægulv. Desuden er der døgnrytmebelysning, lokale og mobile lysspots samt en højtaler med beroligende lyde og musik. Patienterne har også en gyngestol, tyngdedyner og kugledyner til rådighed. Personalet bag initiativet har fundet inspiration fra blandt andet fødestuer.
Aktuelt er projektgruppen ved at lave en manual, som skal hjælpe personalet på afdelingen til at bruge funktionerne i soverummet, så de kan sammensætte et individuelt tilpasset "program", der stimulerer patientens sanser på en hensigtsmæssig måde.
|
|
|
|
|
|
|
Mindre kvalitativt studie på AUH om stroke og søvnforstyrrelser
|
|
|
|
|
Modelfoto.
Der mangler viden om sammenhængen mellem stroke og søvnforstyrrelser. I samarbejde med Neurologisk Forskningsenhed på Aarhus Universitetshospital (AUH) er Ida Westh, udviklingsansvarlig sygeplejerske på Stroke Sengeafsnit og Rehabilitering, Neurologisk afdeling, AUH, i gang med at afrapportere fra et mindre kvalitativt studie, der skal bidrage med viden om personer med strokes oplevelse af søvnforstyrrelser.
Søvnstudiet er på vej til at blive publiceret. Studiet tager afsæt i andre studier, der viser, at man skal tage søvnproblemer efter stroke alvorligt.
|
|
|
|
|
|
|
Har dine patienter brug for råd og vejledning til en bedre søvn?
|
|
- Her er 10 generelle råd til en bedre søvn fra Søvnklinikken, Neurologi, Regionshospitalet Viborg.
|
- Frygt ikke søvnløshed
- Løs ikke dagens problemer om natten
- Gå kun i seng, når du er søvnig
- Stå op, hvis du ikke kan falde i søvn
- Stå op på samme tidspunkt hver dag – regelmæssighed fremme gode søvnvaner
- Sov ikke om dagen
- Drik ikke kaffe, te eller cola om aftenen
- Gå ikke sulten eller overmæt i seng
- Brug ikke alkohol som sovemedicin
- Undgå sovemedicin og stærkt smertestillende (morfin-præparater)
|
|
|
|
|
|
|
Kurser og arrangementer med viden om søvn i forbindelse med neurorehabilitering
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
