 |
Med hjertet i neurorehabilitering - klumme af Simon Svanborg Kjeldsen, ny videnscenterleder
|
|
 |
I krydsfeltet mellem videnskab og praksis træder jeg ind som ny leder i ViC. Mit navn er Simon Svanborg Kjeldsen, og det er med en følelse af ydmyghed og spænding, at jeg har overtaget stafetten. Fra den 1. september blev det min opgave at lede ViC og lade mig inspirere af alle med brændende hjerter for neurorehabilitering, uanset om det er fagfolk, borgere eller pårørende. Sammen skal vi forme ViC's platform for vidensdeling inden for neurorehabilitering i Vestdanmark.
Jeg bringer mange års erfaring som fysioterapeut i det højtspecialiserede regi med mig samt en videnskabelig platform fra hospitalsvæsenet. En platform med fokus på blandt andet døgnrytme, hvile og aktivitet, men også meget andet. Jeg er dog meget bevidst om, at det meste af livet med en neurologisk lidelse leves derhjemme og ikke på hospitalet.
Jeg er af den overbevisning, at neurorehabilitering er mere end bare en praksis - det er en passion, der kan forandre liv. Mine forskningsprojekter har bestået meget af tal og data, men bag tallene har der været historier om tab, genopbygning, håb, nederlag og sejre over udfordringer. Min mission er at skabe broer mellem teori og praksis og understøtte vidensdeling både mellem sektorer og mellem fagfolk og borgere.
Jeg har glædet mig til at komme i gang. Lad os så komme i arbejdstøjet.
|
|
|
|
 |
|
 |
Ny formand vil øge den sundhedspolitiske stemme
|
|
Kåre Eg Severinsen fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter er ny forperson i det tværfaglige selskab Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR), der netop har rystet posen og fået ny bestyrelse og ny strategi. Han vil øge den sundhedspolitiske stemme ved at sikre en større lægefaglig repræsentation i selskabet.
|
|
|
|
 |
|
 |
Ny ph.d.-studerende vil forebygge og reducere overvægt ved stroke-patienter
|
|
I et nyt ph.d.-projekt vil sygeplejerske Mette Nørtoft fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter skabe fokus på ernæringspleje hos personer, der bliver ramt af stroke. Hun følger patienter i et år efter stroke og forventer at kunne udvikle en intervention, som reducerer og forebygger overvægt blandt de ramte.
|
|
|
|
 |
|
 |
Danmarks første habiliteringsprojekt for voksne med cerebral parese udvides til hele regionen
|
|
Tilbuddet om udredning og habilitering for voksne med cerebral parese modtager nu henvisninger fra hele Region Midtjylland. Det er lykkedes forud for projektets tidsplan efter gode erfaringer fra borgere i få udvalgte kommuner, der allerede har afprøvet tilbuddet. Det store behov gør dog, at borgerne vil kunne opleve ventetid. Planen er at udvide tilbuddet til hele Danmark inden for 5 år.
Projektet er foreløbigt finansieret af Elsass Fonden og har stor politisk interesse.
|
|
|
|
 |
|
 |
En tværfaglig projektgruppe under Hospitalsenhed Midts satsning "KUF Rehabilitering" (tættere samarbejde mellem klinik, uddannelse og forskning) vil optimere måden, ansatte fører journal om ernæring i den elektroniske patientjournal. Det kan skabe bedre forudsætninger for kvalitetsudvikling og forskning inden for ernæringsområdet.
|
|
|
|
 |
|
 |
Ny folder om tryksår hos personer med en rygmarvsskade
|
|
Op mod 95% af personer med en rygmarvsskade oplever tryksår på egen krop. Tryksår er dermed en stor problematik hos personer med en rygmarvsskade, men der er alt for lidt viden om det hos borgere i risikogruppen og hos fagpersoner, der støder på tryksår i deres arbejde. Det vil ViC gerne være med til at ændre. Derfor er vi en del af Tryksårsalliancen, som for nyligt har udgivet en folder mod forebyggelse af tryksår.
|
|
|
|
 |
|
 |
TMS-undersøgelse bruges nu til prognose for arm- og håndfunktion
|
|
Regionshospitalet Hammel Neurocenter udfører nu nerveledningsundersøgelse med Transkraniel Magnetisk Stimulation (TMS) til at udtale sig om prognose for arm- og håndfunktion hos patienter med lav eller ingen funktion efter stroke.
Det giver bedre forudsætninger for at informere patienterne om, hvad de kan forvente af deres kommende arm- og håndfunktion, og det giver de sundhedsprofessionelle mulighed for at tilrettelægge behandlingen og dermed kunne tilbyde en bedre rehabilitering for patienterne.
|
|
 |
|
|
 |
|
 |
Gode fysiske rammer er vigtige for rehabilitering, viser ny rapport
|
|
DEFACTUM har lavet en evaluering af et specialdesignet byggeri fra 2019, som bliver brugt af Neurorehabilitering Midt - fase 3-rehabilitering af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade.
Rapporten viser, at de nye fysiske rammer giver mulighed for restitution og maksimeret træning, understøtter medarbejdernes faglighed og et godt arbejdsmiljø. Derudover giver de nye rammer plads, indsigt og støtte til de pårørende, der gør det nemmere for dem at understøtte borgerens rehabilitering. Gevinsten er stor for både borgere og medarbejdere. Det viser, at fysiske rammer er en vigtig prioritering.
|
|
|
|
 |
|
 |
DR Dokumentar følger patienter på Hammel Neurocenter
|
|
Foto: Mathias Nesgaard, Grafik: Søren Ebbesen
|
Bliv lidt klogere på, hvad patienter på Hammel Neurocenter går igennem, når de får en hjerneskade, der ændrer deres liv, og hvordan de dygtige medarbejdere på Hammel Neurocenter arbejder med neurorehabilitering.
DR viser i ny dokumentar "Min ødelagte hjerne", hvordan det er at få vendt sit liv op og ned på sit liv, når man lever med en erhvervet hjerneskade. Dokumentaren følger udvalgte patienter fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der har haft et rehabiliteringsforløb i det seneste halve år. Serien følger både patienterne i deres rehabilitering på Hammel Neurocenter og i hjemmet både før og efter skaden. Seerne får et indblik i, hvordan en hjerneskade kan opstå, hvor omfangsrig og livsomvæltende en hjerneskade kan være, og hvordan hjerneskade påvirker hele familien. Dokumentaren bliver vist på DR1 på onsdag den 11. oktober og vil bestå af fire afsnit.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Neuro-arrangementer til efterår/vinter
|
|
|
 |
|
|
 |
|
 |
Udvalgte neuro-kurser til efterår/vinter
|
|
|
 |
|
|
 |
|
|