|
NYHEDSbrev | Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
|
Uge 34 - 2023
|
|
|
|
|
|
|
|
HL Klumme: Et efterår med svære prioriteringer
|
|
|
I Region Midtjylland går vi en svær periode i møde.
Økonomien i regionen er i ubalance – og det gælder både for 2023 og 2024. Vi skal derfor på HE Midt såvel som på alle hospitaler i regionen reducere kraftigt i udgifterne for at komme i budgetbalance. Vi er i gang på HE Midt. I samarbejde med afdelings- og centerledelserne arbejder vi allerede på at foretage en opbremsning i udgifter for at holde budgettet i 2023. Det er en svær opgave at opretholde den daglige høje aktivitet i afdelinger og centre og samtidig være mere økonomisk tilbageholdende. Det er en paradoksal opgave, vi skal løse, men vi er i gang, og vi tror på, at vi sammen kan komme i mål på HE Midt takket være en fælles indsats blandt ledere og medarbejdere på tværs af afdelinger og centre.
Men de økonomiske udfordringer strækker sig også ind i 2024. Regionsrådet har derfor før sommeren startet drøftelserne om skarp politisk prioritering for at sikre Budget 2024 i balance. I den forbindelse har regionsrådet lavet en bestilling på et sparekatalog på i alt 360,2 mio. kr. på sundhedsområdet og 4,6 mio. kr. på Regional Udvikling. Det høje beløb dækker mulighed for politisk forhandling og prioritering i 2024 – og ind i de kommende år.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tag familien med på arbejde den 3. september
|
|
|
Alle er velkomne, når RH Viborg søndag den 3. september byder indenfor til Åbent Hospital. Her vil forhallen være fyldt med viden og oplevelser for store og små, når repræsentanter for en lang række af hospitalets afdelinger står klar til at fortælle og vise rundt på hospitalet.
- Vi håber at se mange borgere på hospitalet den dag. Her kan de få et indblik i den hverdag og de mange behandlingstilbud, der er på et stort akuthospital. For os er det samtidig en anledning til at vise den begejstring og høje faglighed, som vores medarbejdere hver dag leverer, og som er hele fundamentet for vores daglige drift, siger sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen.
Dagen byder blandt andet på guidede ture til hospitalskøkkenet, operationsstuerne, kapellet, blodprøveanalysen og andre af hospitalets mere lukkede områder. I løbet af dagen har gæsterne også mulighed for at lære basal genoplivning og hjertemassage, få målt lungefunktion, ultralydsundersøgt deres årer eller høre om rollen som frivillig hjælper på hospitalet.
De mindste gæster kan blandt andet glæde sig til at møde hospitalsklovnene, besøge bamsehospitalet eller se en dukke blive født.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nu kan du aktivere dit ID-kort
|
|
Snart skal vi alle logge ind i Citrix med vores ID-kort og en kortlæser. Første skridt på vejen er at aktivere dit ID-kort, så du kan bruge det til at logge ind med. Du har frem til 13. september til at aktivere dit ID-kort. Følg vejledningen aktiver dit kort.
Fredag morgen den 25. august foretages en teknisk ændring i login til Citrix, så du kan tage den nye loginløsning i brug. Har du ikke på dette tidspunkt fået aktiveret dit ID-kort, kan du logge ind som du plejer. Har du aktiveret dit ID-kort, kan du nu logge ind med dit ID-kort og din kortlæser. Følg vejledningen til login til Citrix.
Fra den 14. september vil den eneste mulighed for at logge ind i Citrix være med ID-kort og kortlæser – eller MitID.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Internationale kriser har forstærket udfordringer med rugemoderskab
|
|
|
Krig og Covid-19 har tydeliggjort de udfordringer, som barnløse står i, når de vælger at benytte sig af rugemødre i udlandet. Det viser forskningsprojekt fra Fertilitetsklinikken på RH Skive.
- Krigen i Ukraine og Covid-19 har fungeret som forstørrelsesglas i forhold til de udfordringer, barnløse par oplever i forbindelse med international surrogati. Den tilspidsede situation og lukkede grænser har betydet, at parrene ikke har kunnet bruge de vanlige smuthuller for at komme omkring de udfordringer, som den danske lovgivning giver i forhold til eksempelvis den intenderede mors juridiske forældreskab, fortæller Malene Tanderup Sørensen, der er læge og forsker på Fertilitetsklinikken i Skive.
For de fleste af forskningsprojektets deltagere har surrogati langt fra været førstevalget, og de juridiske udfordringer har ikke gjort situationen nemmere. Eksempelvis risikerer den intenderede mor at miste både det juridiske moderskab, retten til barsel og adgangen til Aula, ligesom hun bliver langt mere sårbar i forhold til skilsmisse og faderens dødsfald, hvis parret er åbne om brugen af betalt rugemoderskab.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
HE Midt i fin form ved ugens løbeevents
|
|
|
|
|
|
|
|
Der blev løbet og luntet, heppet og hygget til den helt store guldmedalje, da HE Midt i denne uge stod klar ved to af egnens helt store løbeevent.
Lørdag giv det løs i Viborg, hvor de blå HE Midt løbetrøjer fyldte godt i feltet ved 12-timers løbet, og onsdag blev løbeskoene så snøret til i Silkeborg i forbindelse med Almindsø-stafetten.
|
|
|
|
|
|
|
|
Begge steder var der ud over motion og frisk luft lagt op til kollegial hygge og samvær på tværs af afsnit og klinikker. Du kan se billeder fra Almindsø-stafetten på RH Silkeborgs Facebook-side og fra 12-timers løbet på RH Viborgs Facebook-side.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
25 år med højtspecialiseret neurorehabilitering i Hammel
|
|
Kom til åbent hus og vær med til at fejre Regionshospitalet Hammel Neurocenters 25 års jubilæum som højtspecialiseret neurorehabiliteringsenhed i Vestdanmark. Hospitalet byder alle velkommen fredag den 8. september fra 13.30-17.00.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter åbner dørene for nuværende og tidligere patienter, pårørende, medarbejdere, samarbejdspartnere og byens borgere – alle, der vil være med til at skåle og synge for neurocenteret. Huset har nemlig været vestdansk neurorehabiliteringsenhed og udviklingshospital for svært hjerneskadede patienter siden 1998 og kan nu fejre 25-års jubilæum.
Kom til kage, taler og sang og få et indblik i maskinrummet og en rundtur ved husets neuroeksperter.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Efterlysning af krykker gav resultat
|
|
Har du lånt et par krykker med hjem fra hospitalet og glemt at aflevere dem igen? Sådan lød spørgsmålet til borgerne i Viborg, Silkeborg og Skive, da vi tidligere på sommeren efterlyste forsvundne krykker via HE Midts Facebook-sider. Og efterlysningen – og den følgende medieomtale - gav god gevinst, fortæller serviceleder Hanne Louring.
Siden er det nemlig bogstaveligt talt væltet ind med krykker på alle matrikler. Godt og vel 600 krykker er kommet retur efter opslaget, og det luner i vores fælles budget. Hvert år bruger vi nemlig knap 200.000 kroner på nye krykker som erstatning for de krykker, som patienterne glemmer at aflevere efter brug.
De penge kan nu i stedet blive brugt til andre tiltrængte hjælpemidler, ligesom det selvsagt luner i bæredygtighedsregnskabet, når vi kan genbruge krykkerne i stedet for at købe nye.
|
|
|
|
|
|
|
NYHEDSbrevet udgives af Hospitalsenhed Midt | Ansvarshavende redaktør: Cecilia Honores Møller
Redaktion (tekst og layout): Winnie Axelsen Elmstrøm, Rikke Jungberg Pedersen og Rikke Dueholm
Foto (hvis ikke andet fremgår under billedet): Agata Lenczewska-Madsen
|
|
|
|
|
|
|