|
NYHEDSbrev | Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
|
Uge 24 - 2023
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvor går man hen, når frikadellerne er blevet for grønne?
|
|
HE Midt har fået et nyt kantineråd, der skal arbejde med at udvikle kantinerne i Hammel, Silkeborg og Viborg. Så har du gode idéer til kantinernes udbud og udvikling, så tag fat i det nye kantineråd.
- Vores oplevelse er, at alle har en holdning til mad. Nu er der er etableret forum, hvor HE Midts ansatte kan gå hen med ris og ros til kantineområdet. Vi stræber efter at have et bredt udvalg i vores kantiner, så der er noget for både veganere, vegetarer og kødspisere. Og der skal være en god variation med både koldt og varmt mad. Men gode idéer til kantinerne er altid velkomne, siger køkkenchef Tom Dessau.
HE Midts nye kantineråd har medlemmer, der repræsenterer HE Midt bredt. Det vil sige, at der er medlemmer fra hospitalerne i Hammel, Silkeborg og Viborg, og medlemmerne repræsenterer forskellige faggrupper.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
HL ærgrer sig over manglende afklaring om kiosk
|
|
|
Trods flere forhandlinger og et stort ønske om genåbning af kiosk og café på RH Silkeborg er der endnu ingen afklaring om kioskens fremtid. Alternative muligheder vil nu blive undersøgt.
Kiosken på RH Silkeborg har stået tom, siden den seneste lejer blev taget under konkursbehandling i august 2022. Siden har HE Midt forsøgt at finde en løsning, som kunne give patienter, pårørende og personale mulighed for at købe brød, sandwich, kaffe og lignende i det lille caféområde ved forhallen. Men ind til videre har bestræbelserne altså vist sig forgæves.
- Vi ved, at der er et meget stort ønske om at få kiosken op at køre igen, og det ønske deler vi. Derfor har hospitalet ført seriøse forhandlinger med forskellige eksterne aktører i håb om at kunne genåbne kiosken her til sommer. Men vi må konstatere, at det desværre endnu ikke er lykkedes at finde en ny lejer, siger lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen på hospitalsledelsens vegne.
Hospitalet fortsætter med at undersøge mulighederne for at finde en løsning for at sikre muligheden for, at der kan købes eksempelvis kaffe, te og sandwich med mere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Intensiv forbereder flytning med LEGO-leg på voksdug
|
|
|
Når Intensiv på RH Viborg i starten af 2024 indtager helt nyrenoverede rammer på etage 5, bliver det kulminiationen på et forløb, der har været længe undervejs. Fredag den 2. juni var personalet fra afdelingen inviteret til voksdug-øvelse med formål om at blive klogere på den praktiske hverdag, der venter.
Hvordan forbereder man sig bedst muligt på at flytte en hel afdeling til nye og topmoderne rammer, når den kommende afdeling samtidig er en stor byggeplads? Det gør man for eksempel ved at invitere læger og sygeplejersker ind til at løse forskellige cases ved at lege med LEGO på en stor voksdug, der viser opbygningen af den kommende afdeling.
Øvelsen med voksdugen gav blandt andet personalet en indikation af, hvor skal man gå hen i forskellige situationer, hvordan de forskellige teams kan kommunikere og samarbejde på tværs, og ikke mindst hvordan patienter modtages i afdelingen.
Legen på voksdugen har åbnet afdelingens øjne for, om det kunne være relevant at invitere andre relevante faggrupper og afdelinger ind til en lignende øvelse. Herudover følger der flere fysiske træninger for personalet på Intensiv sidst på året, når rammerne er klar til det.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forsvar af ph.d.-projekt om arveligt forhøjet kolesterol
|
|
|
|
|
|
|
|
Fredag den 16. juni forsvarer Berit Storgaard Hedegaard, sygeplejerske i Lipidklinikken på RH Viborg, sin ph.d.-afhandling om familiær hyperkolesterolæmi.
Familiær hyperkolesterolæmi er en arvelig tilstand, der forårsager forhøjet LDL-kolesterol, som er det usunde kolesterol. Ubehandlet giver det en høj risiko for tidlig hjertekarsygdom, såsom blodprop i hjertet, slagtilfælde og pludselig hjertedød.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Færre flersengsstuer og flere enestuer på Medicinsk Afsnit 1
|
|
På etage 12 i højhuset på RH Viborg er der sket en større rokade. Klinik for Infektionssygdomme flyttede for nylig op på etage 13, og Medicinsk Afsnit 1 opjusterer nu antallet af enestuer fra 4 til 7, og samtidig nedlægger afsnittet de sidste 4-sengsstuer.
Rokaden af etagens funktioner og rum sker som en del af den handleplan, afsnittet har udformet, efter at den i efteråret 2022 fik et påbud fra Arbejdstilsynet. En del af påbuddet omhandlede vold, trussel og chikane mod personalet fra patienter, som blandt andet var udfordret på de mange indtryk og den uro, der kan være på en flersengsstue. Det er håbet, at ændringen af de fysiske rammer i samspil med flere andre tiltag vil kunne forebygge konflikter.
Sengeantallet og normeringen på Medicinsk Afsnit 1 forbliver den samme, men mere plads giver bedre forhold for patienterne og bedre arbejdsforhold for medarbejderne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
50 projekter har bidraget til HE Midts grønne omstilling
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi er godt på vej, når det handler om at gøre HE Midt mere bæredygtig – men der er stadig plads til forbedringer. Det viser HE Midts netop offentliggjorte grønne årsrapport for 2022.
50 konkrete indsatser, projekter og opgaver har allerede bidraget til en mere bæredygtig drift på HE Midt, konkluderer hospitalsenhedens grønne årsrapport for 2022.
I rapporten gennemgås en række af de konkrete projekter, som er blevet sat i værk for at mindske HE Midts forbrug, reducere spild og sikre mere affaldssortering. Projekterne tæller alt fra genbrug og reparation af møbler over mindre forbrug af lejepapir til reduktion af madspild og medicinspild.
|
|
|
|
|
|
|
NYHEDSbrevet udgives af Hospitalsenhed Midt | Ansvarshavende redaktør: Cecilia Honores Møller
Redaktion (tekst og layout): Winnie Axelsen Elmstrøm, Rikke Jungberg Pedersen og Rikke Dueholm
Foto (hvis ikke andet fremgår under billedet): Agata Lenczewska-Madsen
|
|
|
|
|
|
|