 |
Iltoptagelsestesten (VO2-Max testen) til Parkinsons-patienter er blevet valideret
|
 |
Foto leveret af Martin Langeskov Christensen.
|
I et nyt studie fra Idrætsvidenskab på Aarhus Universitet og Klassisk Neurologi på Regionshospitalet Viborg er validiteten og dag-til-dag-variationen af iltoptagelsestesten (også kendt som VO2-Max testen) blevet undersøgt.
Det nye studie viser, at VO2-max testen har en acceptabel validitet og en fremragende dag-til-dag-pålidelighed i både ”ON” og ”OFF”-medicintilstanden ved Parkinsons (med og uden Parkinson-specifik medicin i blodet).
En direkte måling af den maksimale iltoptagelse (VO2-Max) anses for at være den bedste metode til at vurdere den kardiorespiratoriske kondition hos raske mennesker. VO2-Max er en vigtig sundheds- og præstationsindikator for personer med Parkinsons og bruges ofte ved ordinering af træning og evaluering af træningsinterventioner. Forhåbningen er, at resultaterne vil gavne fremtidige undersøgelser, der involverer VO2-max tests af mennesker med Parkinsons. Det kan nemlig føre til forbedret ordinering af træning og evaluering af træningsinterventioner i patientgruppen.
|
 |
|
|
|
|
 |
|
 |
Patientvejledninger om hjernerystelse
|
 |
Dansk Center for Hjernerystelse har netop udgivet vejledninger til både unge, voksne og forældre til førskolebørn og skolebørn.
Find information og råd målrettet de første 48 timer efter hjernerystelsen og målrettet tiden efter de 48 timer.
|
|
 |
Nye deadlines til DSNR årsmøde
|
 |
Husk ny dato for årsmødet hos Dansk Selskab for Neurorehabilitering! Datoen er den 24. maj.
Det betyder, at deadline for at sende din poster afsted og deltage i "Posterwalks" (inkl. posterkonkurrencen) er den 1. maj.
|
|
|
|
 |
|
 |
Forskere deler faglig inspiration, store visioner og socialt samvær
|
 |
 |
9. marts var forskningsenheden for Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Regionshospitalet Hammel Neurocenter samlet til det årlige forskningsseminar på Amstrupgård i skønne naturomgivelser. Det blev til en dag fyldt med gode faglige drøftelser, social optankning blandt kolleger og lækkert til maven.
På sidste års forskningsseminar blev der dannet forskningsgrupper, som allerede har dannet grobund for gode faglige fællesskaber.
I år var det visionernes dag. Forskerne drøftede både overordnede visioner for de næste 5 år og konkrete skridt i de kommende 1-2 år i de enkelte forskningsgrupper. Der blev tænkt stort, og motivationen for de næste år var ikke til at overse.
På programmet var også et meget spændende og lærerigt oplæg og en diskussion om komplekse interventioner af lektor, ph.d. Kirsten Schultz Petersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.
Dagen gav også anledning til en drøftelse af, hvordan forskerne bedst muligt drager nytte af hinanden på tværs af interessefelter og forskningsfokus i deres arbejde.
Som krølle på dagen blev temaet work-life balance diskuteret, og det lagde op til erfaringsdeling om, hvordan man bedst muligt kan få hverdagen til at hænge sammen, når man har et job, hvor ambitionerne er høje.
|
 |
|
|
|
|
 |
|
 |
Ny metode til at måle biomarkører er udviklet
|
 |
Foto leveret af Peter Preben Eggertsen.
|
Peter Preben Eggertsen, ph.d.-studerende ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter, har i samarbejde med Molekylær Medicinsk Forskningsenhed (MMF), Aarhus Universitet, udviklet en metode til at måle spændende biomarkører (metabolomics), herunder nedbrydnings-produkter fra aminosyren tryptophan og hundredvis af andre biologisk aktive stoffer.
Næste skridt er at undersøge, om biomarkørerne er forstyrrede hos personer med senfølger efter hjernerystelse og COVID-19.
|
|
 |
Nyt projekt matcher unge efter hjerneskade/hjernerystelse
|
 |
Ungementorerne på Regionshospitalet Hammel Neurocenter matcher unge med erhvervet hjerneskade eller langvarige følger efter en hjernerystelse med andre unge, der tidligere har gennemgået et forløb hos ungementorerne.
Med projekt Matching Brains hjælper ungementorerne de unge med at acceptere og erkende deres nye livssituation.
|
|
|
|
 |
|
 |
Forskere foreslår gentænkning af pårørende hos unge med erhvervet hjerneskade
|
 |
 |
Forskere fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Københavns Universitet giver et bud på, hvordan man kan gentænke de pårørende hos unge med erhvervet hjerneskade i artiklen i artikel fra foråret 2022.
Artiklen undersøger opfattelser af "pårørende" i et rehabiliteringsforløb blandt unge med en svær erhvervet hjerneskade, deres nærmeste pårørende og fagprofessionelle.
En sociologisk analyse viser, at den unge har et langt større netværk end det, der bliver inddraget i en rehabiliteringssammenhæng. Der kan være en tendens til, at den unge bliver afgrænset socialt, da fokus ofte er på at skabe rum til genoptræning af fysiske og kognitive funktioner og foregår langt væk fra nærmiljøet. Det medvirker til, at det sociale netværk mindskes og i nogle tilfælde fører til social isolation.
I artiklen foreslår forfatterne en gentænkning af "pårørende", så de ikke kun rummer familiemedlemmer.
Og så kalder artiklen på at opfatte pårørende som en dynamisk størrelse, hvor fagprofessionelle må være opmærksomme på, at de pårørende kan ændre sig over tid.
|
 |
|
|
|
|
 |
|
 |
Kurser i neurorehabilitering
|
 |
 |
|
 |
Neuro-arrangementer i foråret
|
 |
 |
|
|
|
 |
|
|