|
|
Klumme af videnscenterleder Lene Bastrup Jørgensen
|
|
Overgange mellem sektorer
|
|
I juni måneds nyhedsbrev ønsker ViC at formidle viden og erfaring om, hvordan vi kan skabe de gode overgange på tværs af sektorer, lovgivninger og individuelle præferencer hos personer med rehabiliteringsbehov. Der er mangelfuld evidens på området, som professor og projektleder på den nyudkomne Hvidbog om rehabilitering Thomas Maribo udtrykker i et af nyhedsbrevets indlæg. Mest af alt har vi masser af erfaringsbaseret viden om emnet.
Juni måneds nyhedsbrev vil derfor den her gang ikke være base for nyeste viden, hvilket nok er lidt ulogisk for et nyhedsbrev, men alligevel helt i ViC's ånd. ViC's fokus er også at invitere til at genbesøge, genbruge og omsætte allerede eksisterende brugbar viden og løsninger. Nyhedsbrevet genopfrisker her velkendt viden, råd og redskaber, som kan være en støtte for os i at skabe de bedste personforløb – og som rummer potentiale for udvikling og modificering.
Thomas Maribo giver således 7 bud på faktorer af betydning for de gode overgange, som alle peger på forbedringspotentiale.
Vigtigheden af standardiserede fælles redskaber på tværs af sektorer til udvikling af sammenhængende patientforløb bliver genopfrisket af forsker Henriette Stabel fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Her nævnes også Den Gode Genoptræningsplan, som Karin Spangsberg giver 3 gode råd om brugen af. Karin Spangsberg henviser til projektet GGOP, som stadig har undervisningsmateriale tilgængeligt på en hjemmeside. Både ViC og videnscenteret i Østdanmark (VNR) stiller desuden det samme materiale til rådighed.
Nyhedsbrevet tilbyder også indsigt i den nyligt udarbejdede arbejdsgangsbeskrivelse for personforløb mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og kommuner. Arbejdsgangsbeskrivelsen er udviklet ved Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland.
Endeligt bringer ViC et bud på en konkret national indsats "Tryksårsalliancen", som blandt andet har fokus på langt bedre overgange og sammenhænge i både forebyggelse, men også behandling af tryksår hos personer med en rygmarvsskade. Der er meget begrænset evidens både nationalt og internationalt inden for tryksår hos personer med en rygmarvsskade, men vi har valgt at videreformidle den senest publicerede artikel fra 2020, fordi den viser, hvor store omkostninger tryksår har hos gruppen.
God læselyst – og husk endelig at give tilbagemelding på indholdet og nye idéer til fremtidige temaer ud fra devisen: hvilken viden har I brug for, at ViC videreformidler?
Del gerne nyhedsbrevet og opfordr til at blive abonnent. Viden skal spredes, så det kommer flest mulige til gavn.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ny alliance mod tryksår efter rygmarvsskade
|
|
Tryksår efter rygmarvsskade er et stort problem. En række aktører på tværs af sundhedsområdet tager nu initiativ til en landsdækkende indsats, der skal skabe øget opmærksomhed om tryksår hos personer med skade på rygmarven. Målet er bedre forebyggelse og behandling.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Personcentreret neurorehabilitering var fokus for årsmødet i Dansk Selskab for Neurorehabilitering d. 25. maj.
|
|
Neurolog Thomas Platz startede dagen ud med at give engageret et overblik over evidensen inden for neurorehabilitering. Efter præsenterede Iris Brunner, Lars Evald og Helene Honoré, hvordan man kan arbejde med implementering af evidensen. Det var flotte og kliniknære indlæg, der alle endnu en gang understregede vigtigheden af at finde den rette rehabiliteringsmetode til den rette patient med den rette intensitet på det rette tidspunkt. Det er i sagens natur en kompleks, men mulig opgave.
I eftermiddagens første oplæg kastede Thomas Maribo lys på vigtigheden af personcentreret rehabilitering, men nu ud fra den nyligt udgivet Hvidbogs mere generelle forståelse. Det gav et utroligt spændende indblik i Hvidbogens konsensussøgende forståelse af rehabilitering med anbefalingen om, at den enkelte persons behov, håb, ressourcer og hele livssituation skal danne afsæt for al aktivitet i rehabilitering.
Thomas Maribos oplæg blev startskuddet til det, der blev en meget engageret paneldebat om personcentreret rehabilitering på tværs af sektorer mellem Thomas Maribo, Helle Dybkjær, Anne-Britt Roesen og Søren Bechmann som pårørende repræsentant. Sørens Bechmanns erfaringer mindede os alle om, hvor vigtig den rette kommunikation er på det rette niveau og til rette tid. Paneldebatten blev styret af Niels Svaneborg.
Grafisk facilitator Frank Høedt sluttede dagen af med en humoristisk opsummering af paneldebatten.
Årsmødet var planlagt i et samarbejde mellem DSNR og de to videnscentre fra Øst og Vest og blev sikkert og professionelt modereret ved Anne Norup, leder af Videnscenter for Neurorehabilitering i Øst og Niels Svaneborg.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Personcentreret neurorehabilitering – Viden og praksis
|
|
|
|
|
|
|
|
Den nyligt udgivet bog "Personcentreret Neurorehabilitering – Viden og praksis" sigter efter at bidrage til den personcentrerede tænkning inden for neurorehabilitering ud fra den nyeste forskning og en viden, der forankres i praksis. Bogen vil være med til at udvikle begreber inden for personcentreret neurorehabilitering og skitsere neurorehabilitering i dag. Forfatterne anskuer rehabiliteringsbegrebet ud fra en problemløsningsproces og en lærings- og mestringsproces – hele tiden med udgangspunkt i teori og forskning, men med konkrete eksempler og cases fra klinisk praksis.
|
|
|
|
|
|
|
I bogen kan du læse om:
- Personcentreret rehabilitering i tværprofessionelle og tværsektorielle forløb
- Hjernens plasticitet som grundlag for rehabilitering
- Målsætning som en samarbejdsproces
- Tværprofessionelle teams, modeller og koncepter
- Behovsvurdering – tidlig rehabilitering, vågenhed og deltagelse
- Intervention – tidlig rehabilitering, vågenhed og deltagelse
- Behovsvurdering – ansigt, mund, svælg samt spise og drikke
- Interventioner – ansigt, mund, svælg samt spise og drikke
- Behovsvurdering – motorisk niveau og bevægelsesanalyse
- Interventioner – træning og motoriske færdigheder
- Behovsvurdering – aktivitet og deltagelse
- Interventioner – meningsfulde aktiviteter i hverdagslivet
- Kommunikation og anvendelse af teknologi – behovsvurdering og intervention
- Deltagelse i natur- og kulturaktiviteter
Bogens forfattere er ergoterapeut og ph.d. Hanne Kaae Kristensen og forskningsansvarlig fysioterapeut og ph.d. Hanne Pallesen.
Bogen er udgivet den 10. juni 2022.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyt fra Uddannelsescentret
|
|
Udvalgte kommende kurser
|
|
På dette kursus bliver du introduceret til compassionfokuseret terapi (CFT), grundmodellerne i CFT og du får konkrete redskaber og færdigheder til at bruge CFT i din daglige praksis i forhold til hjerneskaderamte med kognitive vanskeligheder. Kurset tilrettelægges så der skabes god overførbarhed fra teori til praksis og er designet til alle faggrupper og alle faser af borgerens forløb.
1-dagskursus, som tager afsæt i den nyeste teoretiske og empiriske viden om funktionelle lidelser, herunder udredning og behandling samt differentialdiagnostiske udfordringer. Kurset gennemgår den teoretiske baggrund og de nye diagnostiske kriterier for funktionelle lidelser fra Sundhedsstyrelsen, de nyeste videnskabelige resultater og den praktiske udredning og behandling i klinikken. Kurset omhandler desuden de særlige problemstillinger, der kan opstå i krydsfeltet mellem funktionelle og strukturelle lidelser hos bl.a. neurologiske patienter, fx. funktionelle kramper.
Kurset har til formål at deltagerne opnår detaljeret viden om cerebro-vaskulære sygdomme med henblik på at sætte sig i stand til at forstå og redegøre for årsager og konsekvenser, udredning og behandling af disse tilstande f.eks. i forbindelse med læsning af hospitalsjournaler og deltagelse i patientkonferencer. På kurset gennemgås det cerebrovaskulære systems anatomi, fysiologi, og patologi. Der vil herunder være fokus på symptomatologi og differentialdiagnoser samt den lægelige udredning og behandling ved apopleksi, traumatiske intrakranielle blødninger, og vaskulær demens.
Kurset vil gennemgå det neurale grundlag for synsprocesser fra øjet og til frontallapperne. Hovedvægten vil ligge på den neuro- og kognitionspsykologiske beskrivelse af de synsprocesser, som tænkes skadet ved genkendelses- (agnosierne) og visuospatiale forstyrrelser. Der vil være inddragelse af nyere fund fra forskning inden for visuel perception. Resultater fra billeddannelsesstudier og studier af enkeltpersoner med hjerneskade vil blive præsenteret og diskuteret. Nogle af de metodiske udfordringer, der knytter sig til fortolkning af data fra enkeltpersoner, vil blive berørt. Underviseren bestræber sig på at sikre at der bliver formidlet viden med høj klinisk relevans.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|