|
 |
Klumme af videnscenterleder Lene Bastrup Jørgensen
|
 |
Banebrydende dansk forskning og tværsektorielle samarbejder
|
 |
I danske medier har vi de seneste måneder kunnet læse om, hvordan få internationale behandlingsmiljøer har udviklet og afprøvet kirurgiske indsatser til bedring af gangfunktion hos personer med en rygmarvsskade. Med inspiration og sparring fra disse miljøer har Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Kirurgi, Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitet siden 2016 gennemført et forskningsprojekt 'Sci-Lion', der måler effekten på gangfunktion af en pacemaker placeret i det lille bækken. Interventionen og resultater er fornyligt publiceret i en international videnskabelig artikel - den første af sin art i Danmark – og kan læses her i Nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet giver jer samtidig mulighed for at læse om den kirurgiske metode (Sci-Lion) anvendt i projektet og beskrevet af forskerholdet.
ViC var for nylig på besøg hos en gruppe hjerneskadekoordinatorer i Region Syd, hvor det blev til en inspirerende dialog om de svære overgange mellem hospital, kommune, andre sektorparter og forvaltninger. Hvad har vi egentlig af viden om 'gode overgange'?, lød spørgsmålet. Godt spørgsmål, der vil blive næste tema for et af ViC's kommende nyhedsbreve.
Vi ved dog, at deling af viden og dialog om hinandens vidensgrundlag, logikker og praksisser på tværs af sektorerne er én af flere veje til sammenhængende rehabiliteringsforløb. De øvrige nyheder præsenteret her i nyhedsbrevet er netop funderet i et tæt samarbejde på tværs af sektorer, og hvor deling af viden og erfaring mellem borgere, pårørende og fagprofessionelle har fået særligt fokus. Det kommende forskningsprojekt "Familier med afasi på vej" har endda ambitionen om at involvere personer med afasi og deres pårørende i selve forskningsprocessen. Spændende og relevant involvering, hvis vi reelt gerne vil blive klogere på, hvad personcentreret neurorehabilitering er, og hvordan det kan opnås.
Nyhedsbrevet tilbyder som sædvanligt adgang til de senest publicerede videnskabelige artikler, som alle bliver indledt af en kort introducerende tekst på dansk. Sidst i nyhedsbrevet har Uddannelsescentret på Regionshospitalet Hammel Neurocenter fremhævet kommende arrangementer, som måske kunne have jeres interesse. Uddannelsescentret er i øvrigt også en central og betydende formidler af højtspecialiseret viden på tværs af sektorer.
God læselyst!
- Husk at følge ViC på Linkedin, hvor der ugentligt bliver postet 2-3 faglige nyheder.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Determinants of Different Aspects of Upper-Limb Activity after Stroke
|
 |
Camilla Biering Lundquist og Iris Charlotte Brunner fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter har sammen med belgiske Bea Essers og Geert Verheyden undersøgt, hvad der har betydning for brugen af arm og hånd ved daglige aktiviteter. De har samlet data fra en dansk og belgisk gruppe med tilsammen 126 borgere, som havde nedsat armfunktion som følge af et stroke. Ved hjælp af bevægelsessensorer (accelerometre) har de registreret og analyseret forskellige måder at udtrykke daglig aktivitet på. Sensorerne registrerer, hvor ofte man bruger den afficerede arm og hånd i løbet ad en dag, og om man bruger den mindre end den raske side. Forskerne fandt, at armfunktion er ganske afgørende for, hvor meget man bruger den afficerede arm og hånd, men at der er en del andre faktorer, som påvirker, hvor meget man inddrager den afficerede arm i daglige aktiviteter. Studiet er foretaget med henblik på bedre at forstå og understøtte aktivitet i hverdagen for patienter, der er blevet ramt af et stroke.
|
|
|
|
 |
|
 |
Analysis of 15 different pelvis marker protocols during sit-to-stand
|
 |
Sit-to-stand (sidde-til-stå eller STS) er en helt almindelig bevægelse, som både er vigtig og nødvendig at mestre for at kunne leve et aktivt liv og udføre daglige opgaver. For nogle mennesker med en erhvervet hjerneskade, som samtidig oplever efterfølgende motoriske udfordringer, kan denne bevægelse være en stor udfordring i rehabiliteringen.
Jakob Hansen, som forsvarede sin ph.d. i 2021, har netop fået publiceret sin artikel "Analysis of 15 different pelvis marker protocols during sit-to-stand". Artiklen er baseret på hans ph.d. studie og udgivet i Journal of Biomechanics. I artiklen undersøger Jakob Hansen STS-bevægelsen ved hjælp af kropsmarkører. Ofte bliver STS-bevægelsen undersøgt ved hjælp af optisk motion capture, som bruger kameraer og reflekterende markører på kroppen til at fange bevægelser. Under STS kan disse reflekterende markører være svære at måle på grund af blokeret udsyn fra stolens arm- og ryglæn og dermed resultere i dårlig datakvalitet. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge 15 forskellige markørprotokoller og sammenligne dem med hensyn til synlighed og udvalgte resultatmål, herunder hoftefleksionsmiddelvinkel og bevægelsesområde (ROM). 14 raske forsøgspersoner gennemførte fem vellykkede forsøg med STS. Resultaterne fra studiet er velegnede i rehabiliteringen, både for at måle en patients formåen og målrette rehabiliteringen mod bedre motorisk sidde-til-stå bevægelse.
|
 |
|
|
|
|
 |
|
 |
Family involvement in the treatment of patients with an acquired brain injury or malignant brain tumor: a scoping review protocol
|
 |
I samarbejde med fire forskere fra Rigshospitalet har Lena Aadal publiceret et scoping review, hvis formål er at undersøge og samle evidensen om familiers og pårørendes ønsker og behov, når det handler om niveauet af deres involvering i behandlingen af patienter med en erhvervet hjerneskade eller ondartet hjernetumor. En alvorlig erhvervet hjerneskade eller ondartet hjernetumor er sygdomme, der ofte opstår uventet og pludseligt. Forskning har vist, at familier og pårørende til en patient oplever et stort pres, som kan resultere i, at de pårørende selv får brug for hjælp. En alvorlig hjerneskade eller hjernetumor kan have en ødelæggende indvirkning på patientens fysiske, kognitive, sociale og psykiske velvære, og de neurokognitive mangler har især vist sig at være opslidende for de pårørende. Samtidig er der et krav om, at familier og pårørende deltager aktivt i rehabliteringen, fordi et ressourcestærkt netværk er gavnligt for patienten, men det er hårdt for de pårørende.
I reviewet inkluderes undersøgelser, der involverer pårørende (≥18 år) til patienter (≥18 år) med svær erhvervet hjerneskade eller ondartet hjernetumor (WHO grad 3 og 4) fra forskellige miljøer, fx kommuner, primærpleje, sundhedscentre, hospitaler og fra langtidsplejeinstitutioner. De inkluderede undersøgelser beskriver alle nogen form for involvering af pårørende, og forskerne har i reviewet overvejet alle undersøgelsesdesigns, uanset deres stringens. Formålet med reviewet er at skabe større og mere robust viden om det pres og den grad af involvering, som de pårørende oplever, men også at sætte fokus på de ønsker og behov, de pårørende har.
|
 |
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Nyt fra Uddannelsescentret
|
 |
Udvalgte kommende kurser
|
 |
Titel: Infusing Contemporary Motor Learning into Neurorehabilitation Practice: Integration of Skills, Capacity and Motivation to Maximize Brain Recovery. Special focus on Upper Limb Recovery. For fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre fagprofessionelle inden for neurorehabilitering.
Oxford Cognitive Screen (OCS) er et kort screeningsredskab udviklet til strokepatienter, som nu er tilgængelig med dansk referencemateriale. Formålet med kurset er at lære at anvende OCS-testen; Administration, Scoring og Tolkning. Testen kan tænkes som apopleksiens svar på MMSE og MoCA og kan bruges af bl.a. sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
2 dages tværfagligt kursus med fokus på at introducere til Acceptance and Commitment Therapy som teori og metode og inspirere til de interventionsmuligheder, som findes i ACT med relevans for hjerneskadeområdet – herunder at indgå konstruktivt i dialoger med borgere, som har det svært og er fastlåst.
1-dagskursus, som tager afsæt i den nyeste teoretiske og empiriske viden om funktionelle lidelser, herunder udredning og behandling samt differentialdiagnostiske udfordringer. Kurset gennemgår den teoretiske baggrund og de nye diagnostiske kriterier for funktionelle lidelser fra Sundhedsstyrelsen, de nyeste videnskabelige resultater og den praktiske udredning og behandling i klinikken. Kurset omhandler desuden de særlige problemstillinger, der kan opstå i krydsfeltet mellem funktionelle og strukturelle lidelser hos bl.a. neurologiske patienter, fx. funktionelle kramper.
Udvidet kursus i neuroanatomi, neurofysiologi og neurokemi, specialistkursus for læger, psykologer og andre erfarne fagfolk fra andre professioner 3.-4 november samt 6.- 8. december 2022 på Hammel Neurocenter
5-dagskursus, hvis formål er at formidle og opdatere kendskab til hjernens anatomi, fysiologi og kemiske processer og deres relation til sygdomme i nervesystemet og neuropsykologiske syndromer. Undervises af Carsten Reidies Bjarkam, som er lærebogsforfatter og professor samt specialeansvarlig overlæge på neurokirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.
|
 |
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
|