Som startskuddet til den mandeindsats, som skydes i gang efter sommerferien, inviterede PsykInfo Midt i maj en række repræsentanter fra mandeorganisationer i biografen for at se "Druk".
Efterfølgende fortalte ÉN AF OS-ambassadør Leif Sørensen om den rødvinsterapi, han brugte for at dulme sin angst, og panelet diskuterede til sidst, hvordan man bedst når ud til mænd.
"Da vi planlagde indsatsen, sad vi ti mænd om et bord og alle rakte hånden op, da spørgsmålet var, hvem der havde brugt alkohol for at håndtere sine følelser. Så "Druk" var en oplagt film at tage udgangspunkt i," siger Jesper Dessau, konsulent i PsykInfo Midt og uddyber:
"Mit håb er, at vi med den her indsats kan fange mændene, og være med til at forebygge psykiske problemer og mistrivsel."
|