Se nyhedsbrevet i browser
 
Kære Læser
Velkommen til AmbuFlex Nyt.

AmbuFlex Nyt er vores nye måde at holde vores samarbejdspartnere opdateret omkring vores PRO-løsninger. Her vil vi ca. hver anden måned fortælle om nye PRO-løsninger, test og evalueringer af eksisterende løsninger og dele ud af vores erfaringer med at arbejde med PRO-data i klinisk praksis.
 

37 PRO-løsninger klar til brug

Vi oplever et stigende behov for at følge patienter på afstand, og derfor åbner vi nu op for at udbrede alle vores PRO-løsninger.
I statusoversigten finder du de 37 løsninger, der er klar til brug. Med enkelte justeringer kan vi overføre løsningerne til andre afdelinger og hospitaler.
Se hvilke PRO-løsninger, I kan implementere
 

Større behov for at følge patienter på afstand

På flere afdelinger har der som følge af COVID-19 været brug for at minimere fysiske hospitalsbesøg. Derfor har vi på kort tid udviklet og implementeret tre nye "lynløsninger", hvor afdelingerne bl.a. kan følge patienternes symptombelastning på afstand.
Løsningerne er udviklet til cystisk fibrose og opfølgning efter hhv. modermærke- og lungekræft.
 
Yderligere fem lynløsninger er under udvikling.
Læs om de nye løsninger
 

Lynudviklet PRO-løsning hjælper læger med telefonkonsultationer

På Kræftafdelingen, AUH tog de i midten af april en af de nye lynløsninger i brug. COVID-19 havde sat de fysiske konsultationer på pause, og et PRO-spørgeskema skulle give afdelingen et godt udgangspunkt for de nye telefonkonsultationer.
 
På afdelingen oplever de, at skemaet er en god hjælp til samtalerne, og at patienterne er blevet mere opmærksomme på deres symptomer.
Læs om afdelingens foreløbige erfaringer
 

Hvordan oplever patienterne lynløsningerne?

I løbet af de næste måneder evaluerer vi i samarbejde med klinikere og patienter de nye løsninger, der er udviklet på kort tid.
I løsningen til opfølgning efter modermærkekræft vil vi bl.a. se på patientinformationen og evaluere, i hvilken grad den korte proces har haft betydning for patienternes tryghed og forståelse for opfølgningsforløbet.
 
Vi deler vores erfaringer i et nyhedsbrev til efteråret. 
 

Velkommen til vores nye projektkoordinatorer

Den 1. maj bød vi velkommen til to nye projektkoordinatorer, Anne Stensbjerg og Lea Grey Haller. De glæder sig begge til at komme lidt væk fra hjemmekontoret og hilse på nye kolleger og samarbejdspartnere.

Anne overtager løsningerne til leddegigt, urinsyregigt, smertescore og sklerose, og Lea overtager palliation og PRO-Psykiatri.